Annonce
Fyn

Tre gode grunde til at ansætte folk over 50 år

Lars Schønemann, sekretær Senior Erhvervs afdeling i Odense, håbede at lokke flere med i netværket under Jobcenter Assens' minijobmesse. i Foto: Nils Svalbøg
Ledige i aldersgruppen 50+ kan have svært ved at komme i betragtning til et nyt job, mener netværksgruppen Senior Erhverv, som her peger på tre store fordele, virksomheder har ved at ansætte seniorer.
Annonce

Lars Schønemann, ledig speditør og sekretær i Senior Erhvervs afdeling i Odense, som dækker det meste af Fyn, var 21. november at finde på Jobcenter Assens' minijobmesse. Ikke fordi han har et ledigt job - tværtimod. Men fordi netværksgruppen Senior Erhverv gerne vil i kontakt med flere ledige over 50 år, som vil være med til at sparke døre ind hos virksomheder.

Det er svært at få nyt job, hvis man bliver ledig, når man er oppe i alderen, oplever Lars Schønemann.

- Min erfaring er, at når jeg søger et job, jeg er kompetent til, bliver jeg fravalgt på grund af min alder, siger han.

Derfor gør han og resten af Senior Erhverv en stor frivillig indsats for at gøre virksomheder opmærksomme på, hvilke kvaliteter, de går glip af, ved ikke at ansætte seniorer. Netværket tilbyder så at sige gratis jobformidling mellem virksomeder og gruppens omkring 100 medlemmer. Formålet med at være medlem er at finde arbejde til sig selv og hinanden.

1. Stabilitet

- Vi er stabile og har en masse erfaring inden for vores fag, påpeger Lars Schønemann.

Senior Erhverv dækker alle brancher, men har flest medlemmer inden for kontor, siger han. Der er dog også pædagoger, ingeniører, skolelærere m. fl. på medlemslisten.

2. Ingen små børn

De færreste i aldersgruppen 50+ har små børn, og det har en klar fordel, mener Lars Schønemann:

- Ingen barnets første sygedag, lokker han.

3. Ro på arbejdspladsen

Ansatte over 50 år kan skabe ro. Noget, en virksomhed med mange unge ansatte kan have gavn af, mener Lars Schønemann.

Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce