Verninge: Tirsdag eftermiddag var der et uheld med tre implicerede biler i krydset mellem Fuglekildevej og Assensvej i Verninge.
- Det er et vigepligtsuheld, og det er egentlig forholdsvis udramatisk, siger Henrik Strauss, vagtchef hos Fyns Politi.
Der var ifølge vagtchefen kun lettere tilskadekomst. Alligevel resulterede uheldet klokken 16:48 i endnu en alarm hos beredskabet.
- En af bilerne drypper, så vi har rekvireret brandvæsnet til at komme og lægge noget kattegrus eller lignende på, lød det fra Henrik Strauss kort tid efter.
Uheldet gav en del trafikale problemer, og avisens reporter på stedet meldte om en kø på cirka en kilometers længde.