Annonce
Langeland

Transportproblemer: Delebus eller delebil?

Sofie Aagaard Myhr er projektleder ved Frivilligcenter Langland. Nu forsøger centeret at samle en transportgruppe, der skal forsøge at skaffe bedre transport til øens mange frivillige. Foto: Gitte Kjeldal
Frivilligcenter Langeland håber, at få etablere en arbejdsgruppe, der vil arbejde for en fælles transportløsning, der kan hjælpe langelænderne med at komme til foreningsarbejde og arrangementer

Langeland: Det er ikke nemt - eller billigt for den sags skyld, med sådan en lang ø som Langeland, når det gælder transport rundt på øen. Har du ingen bil, er du henvist til busser, der måske ikke går efter behov eller ikke når ud i hjørnerne af øen.

Flere af de frivillige i Langelands mange foreninger har rejst problemet med, hvordan man kommer rundt til møder eller arrangementer uden bil. Og kommer man ikke afsted, er det det næste problem måske ensomhed og isolation.

- Vi har hørt fra foreningslivet, at en del mennesker på Langeland er udfordret i at komme frem til aktiviteter, de gerne vil deltage i. Foreningerne får derfor ikke så mange deltagere til arrangementer, som de kunne få. Den udfordring vil vi gerne hjælpe med gøre noget ved, siger projektleder hos Frivilligcenter Langeland, Sofie Aagaard Myhr.

Frivilligcenter Langeland inviterer derfor til møde om, hvordan man kan gå sammen om at skabe transportløsninger til gavn for øens borgere. Formålet med mødet er at nedsætte en arbejdsgruppe drevet af frivillige kræfter, der vil arbejde med forskellige løsningsmuligheder.

- På et netværksmøde for vores medlemsforeninger diskuterede vi udfordringer og muligheder, fx. organiseret samkørsel i private biler og en såkaldt ”delebus” kom på bordet, siger Sofie Aagaard Myhr.

- Muligheder, som kræver mange gode kræfter – og for en bus ikke mindst økonomi – hvis det skal fungere. Derfor blev det besluttet at invitere til et åbent møde, hvor formålet er at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan arbejde videre med nogle af mulighederne, siger hun.

- Det er ikke er hensigten at gå i konkurrence med eksisterende transportmuligheder, hverken offentlig transport eller privat erhvervskørsel. Hvis der er opbakning til idéen, vil der blive indledt dialog med erhvervsdrivende, så alle relevante parter bliver inddraget, siger Sofie Aagaard Myhr.

Mødet er for alle, der har lyst til at bidrage med viden, ideer, gåpåmod og/eller handlekraft i forhold til at se nye transportmuligheder på Langeland.

Mødet finder sted onsdag den 12. februar kl. 14.00-16.00 i Frivilligcenter Langeland, Fredensvej 1 i Rudkøbing, man kan melde sig til hos Sofie Myhr eller Nina Andersen på 20 80 45 33 eller 22 34 45 33 eller kontakt@fcll.dk senest den 5. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce