Annonce
Langeland

Transportmøde på Langeland: Flere gode ideer blev luftet

Der er stor interesse for at organisere blaffere på Langeland, men også andre alternative transportmetoder bliver diskuteret. Arkivfoto: Andreas Bastiansen

LANGELAND: Frivilligcenter Langelands invitation til møde om transport på Langeland i sidste uge havde 10-15 deltagere.

Selv om det måske ikke er så voldsomt et fremmøde, var der til gengæld et meget stort engagement blandt deltagerne. Ifølge projektleder Sofie Aagaard Myhr var der mange gode ideer og et stort ønske om at arbejde videre med sagen.

Der løb to spor gennem mødet, et, der især handlede om at organisere at blaffe på øen, og et andet, som handlede om at finde fornuftig transport til dem, der ikke er i blaffersegmentet som børn og ældre.

Næste møde er endnu ikke fastsat, men kommer til at foregå snarest, dog er der lidt usikkerhed om, hvor og i hvilket regi, det skal holdes. Sofie Aagard Myhr understreger, at arbejdet med at finde alternative transportmåder ikke skal ses som et forsøg på at udkonkurrere hverken kollektiv eller privat transport, men snarere som et supplement til det.

- Eksempelvis var der forslag om, at der kunne være blafferstationer ved bussernes endestationer, der kunne bringe folk videre, siger hun./gikj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brolukning på Thurø: Turisterhvervet på øen er målløse

Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

Annonce