Annonce
Svendborg

Transportbåndene på Østre Havnevej skal væk: - Han har jo så evig ret

Transportbåndet her skæmmer på Nordre Havnevej, mener en læser. Direktør for koncernlandbrug ved DLG, Lars Thorø, er enig, og fortæller, at transportbåndene skal fjernes. Foto: Finn Eriksen
Annonce

Svendborg: Gudmund Larsens læserbrev, bragt i avisen den. 26 januar, vedrørende DLG's gamle transportbånd på Østre Havnevej vakte opsigt blandt læserne og satte gang i en debat om, hvad der mon skulle ske med de gamle blå og pletvis rustne transportbånd.

Flere læsere var inde at kommentere i debatsporet under debatindlægget. Nogle mente, at transportbåndene ikke ligefrem pyntede i bybilledet, mens andre var uenig i den tankegang, da de (transportbåndene red.), efter deres mening, er et symbol på havnens historie.

Læserbrevet har efterfølgende fundet sin vej til direktør for koncernlandbrug ved DLG, Lars Thorø, der fortæller, at transportbåndenes skæbne er beseglet: De skal væk.

- Vi har sat gang i en afvikling af dem, for han (Gudmund Larsen, red.) har evig ret. Når man så læser sådan en artikel, kan jeg jo sidde og blive irriteret over, at jeg ikke har fået fat på driftsfolkene noget før, fortæller Lars Thorø.

Tidligere har der fra DLG's side været tvivl om, hvad de skulle stille op med transportbåndene, og beslutning herom gik derfor lidt i stå.

- Da vi fik afviklet de to bygninger på havnen, var vi i tvivl om, hvad vi ville med transportbåndene, og ja, så løber tiden pludselig fra én. Men nu skal de altså væk, fortæller Lars Thorø, der efterfølgende, og med en lattermild stemme, skyndte sig at spørge om journalisten ville købe dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland For abonnenter

Ny formand for elforsyning: - Vi har ikke været gode nok til at undersøge mulighederne

Annonce