Annonce
Erhverv

Træskur med bådplads: 1.795.000 kroner

Fra Niels Juels Vej ser træskuret på 44 kvadratmeter ikke ud af meget, men på den anden side findes både en bro med en bådplads og en ophalerplads. Foto: Ole Grube
En usædvanlig vare fra kanalen i Strandvejskvarteret er sat til salg på ejendomsmæglerens hylde.

Svendborg: En bådplads ved Svendborgsund kan være en dyr fornøjelse, og hvis den sælges i kombination med en ophalerplads, en grund på 217 kvadratmeter og et træskur på 44 kvadratmeter er prisen 1.795.000 kroner.

Det er i hvert fald det, man skal betale, hvis herligheden er placeret på Niels Juels Vej i Svendborg. Her er en trægarage i kombination med et disponibelt rum med køkken på i alt 44 kvadratmeter og en tilhørende bådplads netop sat til salg hos ejendomsmægleren Estaldo.

Det er denne smalle grund på 217 kvadratrmeter, som er sat til salg på Niels Juels Vej til en pris på 1.795.000 kroner. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Bådpladsen ligger i ”kanalen” mellem Niels Juels Vej og Rønne Allé og beskrives i en annonce som ”en sand oase af et tilflugtssted” og en ”en perfekte ramme for en lille weekend-getaway”. Huset er dog ikke godkendt til beboelse.

Den smalle matrikel ejes af Steen Jørgensen og Britt Hauervig fra Rantzausminde, der betalte 1.250.000 kroner, da de fik papir på den i 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce