Annonce
Fyn

Træneren melder stort set alle klar inden tætpakket sæsonstart

Tess Wester er ifølge cheftræner Ulrik Kirkely klar til kampen mod TMS Ringsted i morgen. Foto: Michael Bager
Ulrik Kirkely går ind til sin første sæson i spidsen for Odense Håndbold med en skadesfri trup. Men han er opmærksom på de småskavanker, der nemt kan blive problematiske i en sæson med mange kampdage tæt på hinanden.
Annonce

Håndbold: Odense Håndbold har ikke spillet en betydningsfuld kamp, siden coronaen lukkede Danmark ned i midten af marts. Derfor ser Ulrik Kirkely frem til at komme i gang med sæsonen, når de i morgen møder TMS Ringsted på udebane i pokalturnerningen.

- Det er en vigtig kamp for os, men også en kamp, vi skal vinde.

Han glæder sig desuden over en næsten skadesfri trup, så han forventer, at mange spillere får spilletid i den kommende uge.

- Vi har 16 spillere, der stort set allesammen er klar. Der er lidt småskavanker, men det er nogle små overbelastninger her og der.

Også på målmandsposten hvor Tess Wester i lang tid har døjet med en rygskade, er der fremgang at spore.

- Tess er meldt klar til i morgen. Hun spiller i et eller andet omfang, men lige hvor mange minutter det bliver til, det ved jeg ikke, siger Ulrik Kirkely til Sport Fyn.

Annonce

En hård uge venter

Odense Håndbold går en decideret travl efterårssæson i møde, og kigger man ned over spillerkalenderen, vil man se flere uger med både to og tre kampe. Derfor har man også valgt, at lægge træningskampene tæt på hinanden. Efter pokalkampen i morgen, møder man København Håndbold torsdag og Nykøbing Falster Håndboldklub lørdag. Altså en uge med kampe hver anden dag.

- Vi er tæt på sæsonstart, så det handler om at få så mange kampe som muligt. Det er en svær balancegang mellem at få spillet kampe nok, men samtidig også at kunne magte det fysisk, siger Ulrik Kirkely.

Det hårde program betyder også, at træneren får brug for alle spillere i truppen.

- Jeg kan ikke lide ordet roteringsprincip, fordi det lyder som om, at alle spillerne skal fordeles ligeligt. Men vi kommer til at bruge alle spillere, fordi programmet er presset.

Odense Håndbold spiller den først kamp i ligaen mod Team Esbjerg den 22. august i Sydbank Arena.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Silverrudder 2020 varede længere end normalt på grund af vindforhold

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce