Annonce
Svendborg

Træ revet op med rod i villakvarter

Et vejtræ er nærmest revet op med roden og lå søndag morgen delvist ud over vejen på Rønne Allé. Foto: Ole Grube
Overgangen til sommertid blev markeret med sne og et væltet vejtræ i Strandvejskvarteret.

Svendborg: Svendborg vågnede søndag morgen op til snehvide græsplæner, og i nattens løb havde vinden også taget godt fat.

På Rønne Allé i Strandvejskvarteret i Svendborg er et vejtræ i nattens løb revet op med rod. Det lå søndag morgen delvist hen over vejen.

I følge DMI var vinden kraftigst i Svendborg mellem klokken fem og syv søndag morgen, hvor der er målt enkelte vindstød på 20,6 meter pr. sekund. Det svarer til hård kuling.

Resten af søndagen bliver det vejr til en gåtur, men selvom vi er overgået til sommertid, er det for tidligt at pakke vinterjakken, hue og handsker væk. DMI lover tørt vejr og sol med temperaturer omkring fire grader i Svendborg. Vinden bliver dog frisk til kuling fra nordøst, men aftager langsomt i løbet af eftermiddagen.

DMI varsler også om forhøjet vandstand i vestlige del af Østersøen og den sydlige del af Lillebælt, som vil kulminere først på eftermiddagen med værdier på op til 150 centimeter over normalen. Årsagen er den kraftige blæst fra nord og nordøst, der betyder, at vandet fra Østersøen ikke løbe op gennem de danske bælter og derfor ophobes i de sydlige farvande.

Beredskab Fyn havde søndag morgen endnu ikke fået henvendelser om det væltede træ på Rønne Allé eller andre væltede træer i område, men den slags kan også anmeldes til både politiet og kommunen.

Et vejtræ er nærmest revet op med roden og lå søndag morgen delvist ud over vejen på Rønne Allé. Foto: Ole Grube
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Mistillid, illoyalt og ufortjent: Fond opsiger samarbejde om solcellepark med forening, den selv har stiftet

Annonce