Annonce
Sport

Tottenham-spiller mister sin bror i fransk skudepisode

Scott Heppell/Reuters
Serge Auriers yngre bror blev dræbt af skud uden for en natklub i Frankrig tidligt mandag morgen.
Annonce

Tottenham-spilleren Serge Aurier har mistet sin 26-årige lillebror, der blev dræbt af skud i Frankrig tidligt mandag morgen.

Det bekræfter fransk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Christophe Aurier blev skudt i maven uden for en natklub i Toulouse og afgik senere ved døden på hospitalet.

Den afdøde spillede i sine unge år på samme fodboldakademi i Lens, som sin mere kendte bror, der er på kontrakt i Tottenham og spiller på det ivorianske landshold.

Men Christophe Aurier slog aldrig igennem på højt niveau og har senest optrådt for Toulouse Rodeo på femte niveau i det franske ligahierarki.

Tottenham bekræfter Aurier-familiens tragedie på klubbens hjemmeside.

- Klubben er meget ked af at kunne bekræfte medieberetningerne om, at Serge Auriers bror døde tidligt i morges.

- Vi støtter Serge i denne svære tid, og vi beder om, at spilleren og hans families privatliv bliver respekteret, skriver Tottenham.

Serge Aurier var søndag på banen for klubben og var med til at vinde London-derbyet mod Arsenal med 2-1.

/ritzau/

Tottenham bekræfter dødsfaldet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Annonce