Annonce
Fyn

Topmøde skal skubbe til den grønne udvikling på Fyn

- Vi skal vise resten af verden, at man faktisk godt kan omstille sit samfund fundamentalt i en grøn retning og samtidigt være et godt sted at bo og være konkurrencedygtig, sagde Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på topmødet. Foto: Nils Svalebøg
Knap 300 beslutningstagere fra hele øen mødtes til grønt topmøde i Kerteminde for at lave en fælles vision for et grønt Fyn i 2030. De var enige om, at de skal i gang hurtigt.

300 spidser fra det fynske erhvervsliv, landbrug og samtlige fynske politikere mødtes fredag til grønt topmøde på Lundsgaard Gods med et ønske om at sætte fart på den grønne omstilling. Sat i værk af de fynske kommuner, hvis lokalpolitikere repræsenterede godt en tredjedel, var dagsordenen, at alle har et ansvar.

Med FN's verdensmål nr. 17 "Partnerskab for handling" som omdrejningspunkt skulle deltagerne give hinanden hånden på at lave en fælles version for et grønt Fyn i 2030 og iværksætte konkrete handlinger mellem de forskellige organisationer.

Der blev diskuteret kommunernes rolle i klimaindsatsen af klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), og beslutningstagerne blev sat i workshops, hvor de skulle være kreative og komme med nye input.

Annonce
Topmødet blev indviet af Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune, og Kasper Ejsing Olesen (S), Kertemindes borgmester. Foto: Nils Svalebøg

Nyrehug til forsamlingen

Én ting stod ganske tydeligt frem blandt de knap 300 beslutningstagere: De bestod mestendels var midaldrende mænd. Derfor var det nok en god idé at krydre debatten med en livlig ung klimaaktivist fra Extinction Rebellion Danmark, der før debatten havde sat klistermærker på godsets træsøjler med politiske budskaber.

Klimaaktivisten Maja Parsberg Madsen kunne stikke lidt til en ellers meget enig palet af repræsentanter fra blandt andet landbruget, Fynsk Erhverv, uddannelsessektoren og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- Jeg er ikke i tvivl om, at intentionen er god, og der har været mange konkrete tiltag fremme. Men at kalde det her for en ambitiøs klimapolitik, er en joke. Vi taler meget om, hvad der skal ske i 2030, og hvad der skal udvikles, men man kan også sige, hvad kunne vi gøre lige nu? Vi kunne jo starte med at stoppe de ting, der forværrer klimakrisen, som at hive olie op af Nordsøen. Jeg er bekymret over alle de ting, der ikke er blevet talt om. Blandt andet det kæmpe forbrug, vi danskere har. Vi er nødt til at ændre den måde, vi tænker vækst på. Økonomisk vækst kan ikke længere være den første prioritet, sagde Maja Parsberg Madsen til et højlydt bifald og piften.

Hvad der gav knap så højlydt bifald var adresseringen af "et seriøst diversitetsproblem" i forsamlingen.

Tilfreds med mødet

Thomas Thume Nielsen er sekretariatsleder for Byregion Fyn, som sammen med Erhvervshus Fyn var ansvarlig for koordineringen af topmødet. Og han var tilfreds bagefter.

- Det var glimrende. Vi havde et håb om 200, så vi er meget tilfredse med den store opbakning til, at Fyn går sammen om at skabe en fælles grøn profil. Det betyder meget, at de fynske kommuner mærker den opbakning til det kommende arbejde. Virksomhederne, organisationerne og kommunerne kan ikke løfte opgaven alene. Det er noget, vi skal skabe i fællesskab

Thomas Thume Nielsen mente ligeledes, at ambitionerne om et grønt Fyn blev indfriet:

- Den 28. november vil der være en opsamling på mødet blandt borgmestrene, og om hvad der konkret kan tages fat i af handlinger. Det står meget tydeligt, at der er et godt afsæt for det videre forløb, så der i 2020 bliver iværksat konkret handlinger, der kan løfte den grønne omstilling.

Lundsgaard ved Kerteminde dannede fredag ramme om et grønt topmøde, hvor der blev drøftet klima og bæredygtighed, og hvor Klima- og Energiminister Dan Jørgensen fortalte om den grønne fremtid. Foto: Nils Svalebøg

Forsiden netop nu
Annonce