Annonce
Sport

Topholdet faldt i Fort Dalum - DHG's aggressive taktik rystede topholdet Ringkøbing

DHG er med i topopgøret med fem-seks nye spillere mod Sønderjyske, der har ligaambitioner. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Topholdet Ringkøbing gik ned i Dalumhallen mod midterplacerede DHG, hvis dristige taktik blev belønnet med en 25-24-sejr.
Annonce

HÅNDBOLD: DHG har det med de berømte jævne mellemrum at lave små sensationer - især hjemme i Dalumhallen.

Og cifrene 25-24 over topholdet Ringkøbing vil forbløffe konkurrenterne i 1. division.

- Men det var en dag, hvor spillerne for alvor viste, hvad de kan og viste alle styrken. Om Ringkøbing manglede en del folk og ikke tog opgaven alvorligt? Nej, på ingen måde. De skændtes og var tossede undervejs og bagefter, sagde Nicolai Gynther fra DHG-ledelsen.

- I en kraftpræstation uden lige viste DHG, hvor langt man kommer med sammenhold, taktisk snilde og kølighed, når det hele skal afgøres, meldte PR-chef Michael Hansen bagefter.

- Spillerne tog godt og grundigt røven på Ringkøbing med et aggressivt og bevægeligt 5-1 forsvar, som voldte dem problemer igennem hele kampen. Der er nogle kampe, hvor man tidligt fornemmer om spillerne er der i dag. Dette var en af disse kampe.


I en kraftpræstation uden lige viste DHG, hvor langt man kommer med sammenhold, taktisk snilde og kølighed, når det hele skal afgøres

Michael Hansen, DHG-leder


- Første halvleg var et stort parløb med skiftende føringer. Hen mod pausen var DHG et mulehår foran med en enkelt.

Efter pausen var DHG atter i teten, men forsømte at komme af med gæsterne. Primært fordi DHG manglende en spids skarphed.

DHG førte med to mål med 20 minutter tilbage, men pludselig fik gæsterne fat og kampen tippede, og med tre minutter igen virkede det hele afgjort.

Men med 1.20 tilbage kunne DG udligne, og Ringkøbing var samtidig i undertal.

- Efter et succesfuldt forsvar kunne DHG afgøre det hele, og den mulighed tog holdet vare på. Et mål 10 sekunder før tid afgjorde sagen. Begejstringen og jublen ville naturligt nok ingen ende tage sagde Michael Hansen efter den flotteste gevinst i denne sæson.

Frida Maag Damgaard scorede otte mål, mens Alberte Kielstrup Madsen nettede seks gange på en festdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce