Annonce
Ærø

To nye smittede på Ærø inden for det seneste døgn: Det er i de samme husstande

Corona Ærø Covid-19
Annonce

Ærø: Der er to nye smittede med coronavirus på Ærø inden for det seneste døgn.

Det vil sige, at der nu i alt er syv smittede inden for de seneste syv dage og dermed har Ærø et incidenstal på 117,3.

- Smittetallet på Ærø er ret højt lige nu, og det er vi kede af. Det, vi kan se, kendetegner smittetallene lige nu, er, at det er fra samme husstande. Altså, at de nye smittede er blevet smittet fra nogen, der er i samme husstand. Det er forklaringen på, at tallet er så højt, siger kommunaldirektør i Ærø Kommune, Allan Filtenborg.

Det vigtigste råd, han kan give lige nu, er, at hvis man er smittet, så bør man gå i selvisolation - også derhjemme.

Allan Filtenborg fortæller desuden, at man - ligesom i resten af landets kommuner - begynder at teste personalet på ældreområdet to gange om ugen i stedet for blot én gang om ugen som hidtil.

- Det er ikke på grund af øens høje smittetal, at der bliver en markant stigning i tests. Det bliver rullet ud i hele landet, fortæller han./limai

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce