Annonce
Fyn

To lastbiler kørt sammen: Den ene ventede ikke på politiet

Genrefoto: Johan Gadegaard

Middelfart: To lastbiler kørte sammen på motorvejen onsdag aften kort før klokken 21.

Uheldet skete i vestgående retning omkring Middelfart.

- Der er to lastbiler, der kører mod hinanden. Den ene er så efterfølgende kørt videre derfra, mens den anden holder havareret i første vognbane, siger Fyns Politis vagtchef, der svarer afkræftende på spørgsmålet, om den førstnævnte lastbils chauffør snakkede med politiet, inden han forsvandt.

Mens den havarerede lastbil ventede på at blive fjernet, spærrede politiet højre spor med en skiltevogn og opfordrede bilister til at sætte hastigheden ned på strækningen.

Sporet var ifølge Vejdirektoratet atter farbart omkring klokken 21:40.

Politiet er i skrivende stund endnu ikke klar over, hvad der førte til sammenstødet mellem de to lastbiler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce