Annonce
Fyn

To biler i uheld: Middelfartvej spærret - bilist endte i have

Et færdselsuheld på Middelfartvej mandag middag betød, at vejen kortvarigt måtte spærres. Foto: Frederik Steen Nordhagen.
Annonce

Stegsted: Fyns Politi og Beredskab Fyn kørte mandag kort før middag til et færdselsuheld i krydset Middelfartvej/Stegstedvej. Ifølge Fyens.dk's oplysninger var to biler involveret i uheldet, og den ene af bilerne endte i en have ved siden af vejens østgående spor.

Føreren af denne bil blev ifølge vagtchefen hos Fyns Politi meldt teknisk fastklemt og blev kørt til Odense Universitetshospital. Vagtchefen kender ikke bilistens tilstand. Endnu kan politiet heller ikke oplyse noget om årsagen til uheldet.

Føreren af den anden bil, som var involveret i uheldet, kom ifølge Fyens.dk's oplysninger ikke alvorligt til skade.

Uheldet betød, at Middelfartvej kortvarigt måtte spærres, mens der blev ryddet op på vejen.

Den ene bil endte i en have ved siden af Middelfartvej. Foto: Frederik Steen Nordhagen.
Beredskab Fyn var også til stede for at rydde op efter uheldet på Middelfartvej. Foto: Frederik Steen Nordhagen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce