Annonce
Svendborg

Tirsdagens sydfynske coronatal: Stigningen fortsætter på Langeland

Efter en turbulent sidste uge med smitten, så er det meste af Sydfyn på rette vej. Langeland ser dog en stigende tendens til positive tests. Foto: Cecilie Damgaard Boeriths

Sydfyn: Efter en kort stigning i sidste uge, så er Sydfyn på vej den rigtige vej i forhold til smitten.

De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at der siden mandag kun er opdaget et enkelt nyt tilfælde på Sydfyn. Det er på Langeland, som i dag har syv smittede. Det er ikke den store stigning, hvis man ser fra dag til dag, men det er altså kun fem dage siden, de kun havde et enkelt tilfælde.

Det får konsekvenser for incidenstallet - antallet af smittede pr. 100.000 indbygger - som stiger til 56,2.

Annonce

Det er dog kun det næststørste incidenstal på Sydfyn. Svendborg har fortsat det største smittetryk med en incidens på 58,4. Det varer dog ikke længe, hvis det fortsætter som i dag. I forhold til i går er smitten gået fra 37 smittede til 34 den seneste uge.

Det samme ses i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor vi trækker to smittede fra gårsdagens tal og ender med kun 14 smittede.

Stjernespilleren i kampen om at holde sig rask er dog stadig Ærø. Siden d. 13 marts har de ikke haft smitten forbi øen. /Chmhj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Beboere på småøerne får en forlomme i vaccinationskøen

Annonce