Annonce
Svendborg

Tirsdagens sydfynske coronatal: Smitten er på vej ned

Smitten daler i det sydfynske, men den britiske coronavariant lurer i horisonten. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Sydfyn: Et kig på de sydfynske coronatal, der dagligt opdateres hos Statens Serum Institut klokken 14, viser, at smitten daler i det sydfynske.

I Svendborg Kommune er der de seneste syv dage konstateret 27 tilfælde af coronavirus, og det er én mindre end mandag. Dermed er incidenstallet - antallet er smittede pr. 100.000 - på 46,4.

Også i Faaborg-Midtfyn er smitten på retur. Her er der de seneste syv dage konstateret 16 smittede og dermed et incidenstal 31,1, mens antallet af smittede mandag var på 17.

På Ærø er antallet af smittede på 7, hvad der giver et incidenstal på 117,3, og det er det samme som mandag.

Kun på Langeland er der ikke tale om et fald. Her er der tirsdag fire smittede, og det er samme antal som mandag, hvorfor incidenstallet fortsat er 32,1.

Annonce

B117 på vej

At smitten er på vej ned, melder kontakttallet også om. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) melder på twitter, at kontakttallet i Danmark er faldet fra 0,9 i sidste uge til 0,6 i denne uge.

Det betyder, at 10 smittede personer i gennemsnit vil nå at smitte seks andre, hvorfor epidemien vil være aftagende.

Der er bare et enkelt, men stort hår i suppen.

Statens Serum Institut har tirsdag offentliggjort en rapport, der viser, at kontakttallet for den britiske coronavariant B117, der er meget smitsom, er på 1,16, skriver Ritzau og oplyser endvidere at tallene er behæftet med store usikkerheder.

Alligevel maner sundhedsministeren til forsigtighed og opfordrer til, at man lader sig teste, for meget tyder på, at den britiske variant vil være den overvejende coronavariant i Danmark fra midten af februar, og før det sker, skal smitten i Danmark reduceres væsentligt. (anwni)

Annonce
Fyn

Pas på: Glat på udsatte steder

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Ordene er blevet væk

Danmark

- Vi var ved at slå hinanden ihjel

Debat

Klumme: Klassekamp fra toilettet

Annonce