Annonce
Svendborg

Tirsdagens sydfynske coronatal: Byder både på gode og dårlige nyheder

Vi ser nærmere på de seneste sydfynske coronatal. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Annonce

Sydfyn: Mens én kommune går frem, går en anden tilbage og to kommuner bliver, hvor de var.

Det er status på tirsdagens tal fra Statens Serum Institut, som bliver offentliggjort hver dag klokken 14.

I Svendborg Kommune er status den samme tirsdag som mandag. Det vil sige, at der pt. er 51 tilfælde med covid-19 i kommunen.

Incidensen, som er udtryk for antallet af smittede per 100.000 indbyggere, er derfor stadig 87 tirsdag, og da den skal være under 20 for ikke at figurere på sundhedsmyndighedernes såkaldte bekymringsliste, er der ganske lang vej for kommunen.

Også på Ærø er der status quo, og det er på alle måder en positiv ting. Ligesom i går er der nemlig konstateret nul tilfælde i løbet af de seneste syv dage.

Og så til de dårlige nyheder. I Faaborg-Midtfyn Kommune har man fået tre nye tilfælde, og dermed lander kommunen på 19 tilfælde og en incidens på 36. Mandag var tallet 31.

Vi slutter med den gode nyhed. I Langeland Kommune er der nemlig ét tilfælde mindre tirsdag sammenlignet med mandag. Altså er der fire tilfælde på Langeland, og det giver en incidens på 32. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Et godt og affaldsfattigere 2021

Ærø

Læserbrev: Netto vil til Marstal

Annonce