Annonce
Erhverv

Til tops i konkurrence: Bedste ishus på Fyn og øerne

Tina Sølvstrøm Jeppesen i Vaffelhuset. Lige nu må der maksimalt være to kunder inde ad gangen, og ellers må folk vente ude på Østergade i Rudkøbing, til det er deres tur. Foto: Michael Lorenzen
Indehaver af Vaffelhuset i Rudkøbing suveræn vinder i turismeorganisations årlige konkurrence

RUDKØBING: Vaffelhuset i Rudkøbing er det bedste ishus på Fyn og øerne. Det står fast efter afslutningen af den årlige afstemning, som turismeorganisationen "Opdag Danmark" står bag. Vaffelhuset sejrede suverænt med 859 stemmer foran Den lille Vaffelbager i Nyborg og Skovgrillen i Middelfart med henholdsvis 197 og 123 stemmer.

Indehaveren af Vaffelhuset, Tina Sølvstrøm Jeppesen, har nu fået diplom og et par skilte til at sætte op forskellige steder i bygningen, og hun kan konstatere, at hun er rykket en plads op i konkurrencen, hvert eneste år den har fundet sted.

Hun er naturligvis stolt over hæderen.

Annonce

- Jeg ved ikke, hvem der har nomineret mig. Det får man ikke at vide. Men jeg kan da læse en række kommentarer på nettet, og dem er jeg glad for. Der er også folk i Tyskland, der har været heroppe som turister, som har stemt på mig, fortæller hun.

Tina Sølvstrøm Jeppesen har haft Vaffelhuset i ni år. Hun er uddannet kok og ernæringsassistent, men kom lidt tilfældigt ind i isbranchen.

Alle vafler skal være hjemmelavede, fastslår ejeren af Vaffelhuset. Foto: Michael Lorenzen

- Det er 10 år siden, at jeg blev uddannet som ernæringsassistent, men det var samtidig i en periode, hvor man begyndte at nedlægge plejehjemskøkkener rundt omkring, så det var svært at få job. Så åbnede dette sig. Jeg blev foreslået en forpagtning, men jeg ville altså eje forretningen selv, siger hun.

Vafler skal hun lave selv

Hun begyndte i Østergade i naboejendommen i butikslokalet, hvor der i dag er frisørsalon, men rykkede siden til de større rammer.

En kongstanke for hende er, at alle vafler skal være hjemmebagte. På en god sommerdag kræver det måske 1000-1200 styk, og når der er festival, er det endnu flere.

Tina Sølvstrøm Jeppesen er glad for området, som hun stiftede bekendtskab med i sin tid som efterskoleelev. Nu er vafler og is, der er hendes speciale. Foto: Michael Lorenzen

- Men ikke noget med at supplere med fabriksfremstillede vafler, så hellere sidde her om natten og bage. Jeg er nødt til at klare denne arbejdsproces selv, for man skal være fyldt 18 år for at betjene maskinen. Jeg har otte ungarbejdere, men det må de ikke gøre. De kan så betjene kunderne i stedet og hjælpe med mange andre opgaver, siger hun og tilføjer:

- Og du og læserne får ikke vaffelopskriften! Den er hemmelig. Det er kun min kollega, Jan, i Kerteminde og jeg, som har den, nævner Tina Sølvstrøm Jeppesen, som er 38 år og bor i Nr. Lyndelse.

- Det er ud til den forholdsvis nye omfartsvej, så jeg kan være på Svendborgmotorvejen på fem minutter. Hvis trafikken flasker sig, tager det 36 minutter at køre hertil, og da jeg møder tidligt og tager sent hjem, er det ofte let at undgå trafikbelastninger, fortæller hun.

Annonce

Øjenkontakt

Tina Sølvstrøm Jeppesen har faste rutiner. Hun åbner Vaffelhuset i weekenden op til 1. april og lukker efter skolernes efterårsferie, altså fra og med uge 43. I november og december driver hun en julebod med brændte mandler med mere i Odense. Det seneste tre år har det været i Odense Zoo.

- Om sommeren arbejder jeg 70 timer om ugen, og i denne påske var det 56. Så når vi kommer hen til januar og februar holder jeg fri. Så er der behov for at lade op igen.

Som nævnt har hun otte ungarbejdere. Hun stiller strenge krav om ordentlig behandling af alle kunder.

- De får at vide, at de ikke skal fokusere på, hvor stor en kø der måtte være. De skal have øjenkontakt med hver enkelt kunde, hilse pænt og sige farvel. Sådan vil jeg og alle andre jo også gerne have det, når vi går i butikker, nævner Tina Sølvstrøm Jeppesen.

Diplom og skilte med hæderen følger med. Og på hjemmesiden www.opdagdanmark.dk står der, at Vaffelhuset er bedst til is på Fyn og øerne. Foto: Michael Lorenzen
Annonce

Fra vild efterspørgselhåndsprit til total opbremsning inden ny bølge: Kiilto har været gennem to års turbulent rutsjebanetur

Svendborg For abonnenter

Se billederne: Svendborg-skibsværft har naboens dok i dok

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Emil Lærke er tabt for GOG og skifter til Lemgo til sommer og direktør Kasper Jørgensen er virkelig ærgerlig over det.

Erhverv For abonnenter

Gasværksplanerne begraves: Bibliotek spilles ind som alternativ Rema-placering

Faaborg-Midtfyn

overblikket her: Sådan er de enkelte skoler ramt lige nu - mindst 299 elever er i alt sendt hjem

Langeland For abonnenter

Firma satser på udstyr til professionelle livsnydere

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Langeland For abonnenter

Hvad er det Rema undersøger: Borgmester undrer sig over hemmelighedskræmmeri

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv For abonnenter

Buschauffører vil have fordøren lukket og kontanterne ud:  - Bliver vi lagt ned, bliver trafikken i Odense også lagt ned

Ærø

Slimsavlende bramgås aflivet i Marstal: Testet positiv for fugleinfluenza

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Faaborg-Midtfyn

Bydel hårdt ramt: - Det er ikke hvert døgn, vi ser sådan en stribe tyverier

Ærø For abonnenter

Ærø-pushere deler visitkort ud til børn og 'ønsker folket god ryger': Nu reagerer mor fra Marstal

Sport

DHG-piger sultne, mens Gudme og Otterup får friweekend på grund af corona-smitte hos Aalborg EH og Roskilde

Annonce