Annonce
Svendborg

Til kamp mod Black Friday: Aktivistgruppe holder Green Friday i forsamlingshuset

Fotoet her er fra England, hvor Black Friday godt kan føre til tumult, og en gruppe fra Svendborg er ikke begejstrede for fænomenet. Så fredag 29. november er de klar med et alternativ til den store shoppingdag. Foto: Katrine Becher Damkjær
Fænomenet Black Friday spiller dårligt sammen med den grønne dagsorden, mener aktivistgruppe, som derfor er vært ved alternativet Green Friday i Svendborg Forsamlingshus.

Svendborg: Fænomenet Black Friday gået hen og blevet Danmarks største shoppingdag, hvilket er paradoksalt i en tid, hvor den grønne dagsorden fylder stadigt mere.

Det mener en gruppe borgere, som derfor er gået sammen om et alternativ, som hedder Green Friday.

Blandt dem er Zacharias Baden, og han vedgår, at han ikke er fan af Black Friday.

- Det ligger i ordet, at folk går helt i sort. De bliver helt maniske, og jeg tror, at størstedelen af det, der bliver købt, ikke er noget, man står og mangler. Det er jo ikke rugbrød og mælk, der er på tilbud, og trods de politiske vinde om klima og bæredygtighed og mindre forbrug bliver Black Friday større og større, siger han.

Annonce

En anden vej

Gruppen har allieret sig med forfatteren Josephine Ottesen, som ejer Svendborg Forsamlingshus, og aftalt, at huset skal danne ramme om Green Friday.

Her vil der være fællesspisning, genbrugsmarked, byttecentral, reparationsværksted, foredrag og filmvisning, ligesom man kan lære at sy med chipsposer, strikke med plastikposer, få lappet og smurt sin cykel samt få lappet sine bukser.

- Vi kender alle glæden ved at købe nyt, det gør jeg også selv, for man bliver høj af det. Men vores mål er at vise, at der er et alternativ til at købe nye ting, og at man kan erstatte det med noget socialt, siger Zacharias Baden om arrangementet, der ligesom Black Friday bliver holdt 29. november.

Han fortæller også, at nogle klimafamilier vil komme og fortælle om deres erfaringer, og at det bliver muligt at stille dem spørgsmål.

- Arrangementet bliver ikke noget ophøjet, abstrakt politisk, men jordnært og tilgængeligt og med fokus på, at man som individ kan gøre en forskel, siger han.

Svendborg bør følge trop

Zacharias Baden fortæller også, at arrangementet egentlig ikke er nyt, eftersom det er blevet holdt i Cykeltutten på Frederiksøen de seneste to år.

- Men når Black Friday bliver større, skalerer vi også Green Friday op, siger han og oplyser, at den grønne udgave af den kendte fredag godt må blive endnu større.

- Den helt store ambition er, hvis Svendborg profilerer sig på at være grøn i stedet for sort. Men det bliver en gang i fremtiden, siger han.

Dørene bliver slået op klokken 15, og der er gratis entré. Dog koster det 85 kroner for voksne og 40 kroner for børn at deltage i fællesspisningen, og billetter til den kan bestilles på svendborgforsamlingshus.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborgs politikere svigter nærdemokrati og sætter vækst over natur

Lokaldebat: Der er ikke meget oplysning, borgerinddragelse eller nærdemokrati, når det kommer til Svendborg Kommunes beslutning om at inddrage landzonen i den østlige del af byen for at gøre plads til omkring 30 nye boliger på Egenappevej i det, der hedder Lokalplan 636. Man kan være enig eller uenig i, hvorvidt det er en god idé at bygge på præcis dette område, som mange svendborgensere dagligt går tur i, netop fordi det er landzone tæt på byen: De går tur langs markerne, fordi det er et frirum udenfor villakvartererne. Som naboer til området er det imidlertid kommet som en overraskelse, at der om lidt bliver bygget her. Øjensynligt har der været høring og mulighed for indsigelse pro forma: Det er blevet annonceret i Ugeavisen (og på kommunens hjemmeside), uagtet at borgere, der vælger reklamer og ugeaviser fra, ikke får denne væsentlige oplysning. Dermed får de hverken mulighed for at deltage i nærdemokratiet eller mulighed for at få indflydelse på det område, de bor i. Direkte adspurgt, hvorfor kommunen ikke har sat et skilt op på marken, er svaret, at “Det er sparet væk - og rent juridisk er der ikke noget at komme efter, for det er oplyst på kommunens hjemmeside.” Resultatet er, at kommunale beslutninger altså kan træffes oppefra uden at inddrage de borgere, hvis liv og hverdag, beslutningerne har indflydelse på. Da man ønskede at udvide, så endnu flere boliger kan bygges, skulle forslaget imidlertid i høring igen. Indsigelsesfristen blev lagt midt i sommerferien, hvor mange borgere var bortrejst. Hvorvidt det var intentionen fra kommunens side at lægge fristen, så mange ville misse chancen for at gøre indsigelse, står hen i det uvisse. Ud fra et demokratisk synspunkt er det problematisk, da det begrænser borgernes mulighed for at kunne reagere rettidigt. Det er trist, at ideen om natur for alle og tankerne bag kommunens egen plan, "Natur og friluftsliv i Svendborg, Plan og Handlinger 2014-2025", bliver tilsidesat til fordel for kapital og vækst. Væksten sker i dette tilfælde på bekostning af de naturskønne og rekreative områder, som folk fra byen tager ud til. Naturen kommer ikke igen, når først den er blevet til villakvarter. Lokalplan 636 om et villakvarter i et kystnært landområde falder slet ikke i tråd med kommunens egne definerede visioner om "det gode og aktive liv i harmoni med naturen". Her hedder det: “I Svendborg Kommune har vi en enestående natur, smukke landskaber og rige muligheder for udfoldelser i det fri. Det er vi stolte af, og vi vil gerne gøre det endnu bedre. (…)vi vil også styrke den øvrige natur og gøre en ekstra indsats - ikke kun for naturens egen skyld, men også for at give os et sundere og rigere liv ved at bruge naturen aktivt. (…)”. Endvidere hedder det, at: “Vi vil understøtte det aktive og sunde liv ved at sikre adgang, opholdsmuligheder samt naturoplevelser. Vi vil sikre en bæredygtig udvikling af den rekreative brug af naturen, så naturværdierne samtidig styrkes. Vi vil med hjælp fra lokale ildsjæle/ medborgerskab være med til at udvikle de rekreative muligheder i lokalområderne. (…)” Ildsjæle og medborgerskab? Det er fine ord. Et sundere og rigere liv får alle svendborgensere, der nu kan nyde mark og skov, når de går tur på Egenappevej. Man kunne ønske sig, at Svendborg Kommune i fremtiden også får et sundere og rigere demokrati og medborgerskab, såfremt borgerne oplyses og inddrages i beslutninger, der påvirker deres liv.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce