Annonce
Debat

Til Eftertanke: Astrologi, jordstråler, 5G-skræk og andet hoola-baloola

For mig er al slags religion en slags unødvendig overbygning, som fra tidernes morgen er udsprunget af menneskenes manglende accept af, at verden udvikler sig tilfældigt efter naturens regler, og at der er ting, der er uforklarlige.

For en del år siden havde jeg efter en større, men ufarlig operation min eneste form for religiøs oplevelse.

Efter 14 dage i sengen kom jeg for første gang ud i haven og så som det allerførste mylderet af forårsblomster på plænen. Og det slog mig: Hvorfor snakker folk om, at "der må være noget højere", når det allermest forunderlige er lige her, forneden, nu - ligesom livet og kærligheden.

For mig er al slags religion en slags unødvendig overbygning, som fra tidernes morgen er udsprunget af menneskenes manglende accept af, at verden udvikler sig tilfældigt efter naturens regler, og at der er ting, der er uforklarlige. I takt med, at evolutionen er kortlagt og bevist, og at mere og mere bliver forklaret (dog aldrig, at tid og rum er uendelige), er vores samfund blevet sekulære og "kirkerne" mere blevet frirum fra hverdagen til det aldrig svindende behov for ritualer.

Men hvor de store religioner tabte terræn, er al slags gammel og ny overtro og religionserstatning krøbet ind. Det startede i 1960'erne med den nye åbenhed over for fremmede kulturer og religioner, men blev i løbet af 70'erne og 80'erne til New Age, samlebetegnelsen for en uoverskuelig mængde af parallelle og kombinerede forestillinger. Skal man prøve at kategorisere dem, er der i hvert fald:

Det mere eller mindre fordøjede tankegods fra de store østlige religioner, hvor de helt ukristelige forestillinger om genfødsel (hinduismen) og stadig højere bevidsthedstrin (buddhismen) er blevet udbredte (og blandede). Med hensyn til genfødsel mener folk næsten altid, at de har været ægyptisk prinsesse eller romersk kejser. Hvor det reelle herhjemme, hvis alle blev genfødt, ville være, at 95 procent af os engang havde været bønder. Og med hensyn til bevidsthedsudvikling har titusinder spildt store dele af deres liv med navlebeskuende "meditationer" i stedet for at acceptere sig selv og leve og agere sammen med deres medmennesker.

En anden gruppe er genoplivelsen af forældet viden. Det gælder især astrologien, som blot er en "videnskab" fra dengang, man troede, at stjernerne var nær Jorden og i samme afstand som solen og månen (der spiller en lille rolle i astrologien, selv om de er de eneste himmellegemer der påvirker os - afgørende). Alligevel kaster mange sig over horoskoper og andet humbug.

Det er dog ikke al viden, der er forældet, fordi den er gammel. Både den kinesiske akupunktur og den traditionelle plantemedicin byder på erfaringer, der kan supplere og styrke den vestligt-videnskabelige medicin. Med hensyn til plantemedicinen skal man dog passe på de råd, der engang var baseret på, at planter lignede det organ, de skulle virke på: For eksempel at plettet lungeurt skulle være god mod de "plettede" lunger. Denne signaturlære var naturligvis meningsløs - ligesom dens mere moderne parallel, homøopatien, der som udgangspunkt mente, at man kunne kurere sygdomme ved at fremkalde deres symptomer (at homøopati så i dag også omfatter en del formentlig nyttige plantekoncentrater er en anden sag).

Interessant er ikke mindst den overtro, der gennem tiderne er fulgt med nye videnskabelige opdagelser.

For eksempel mente ingen sig bortført af rumvæsener eller så ufo'er, før man i 1950'erne begyndte at opsende raketter og meteorologiske balloner. Nogle former for overtro er blevet spredt bevidst, som for eksempel da Edison i 1890'erne udbredte skræmmebilleder af den "farlige" vekselstrøm, fordi den konkurrerede med hans egen jævnstrøm.

På samme tid opdagede Wilhelm Röntgen røntgenstrålerne og Marie Curie den radioaktive stråling. Dermed var vejen også banet for alskens overtro om stråler inklusive vore dages (aldrig beviste) jordstråler (men omvendt er der naturlig stråling fra visse mineraler i jorden: radon, uran osv.).

En sejlivet kombination af overtro påstår, at elektricitet udsender stråler. Men elektricitet er en spænding, som kun er farlig, når den går gennem et levende væsen. Fugle sidder således i fred og ro på de elektriske ledninger, og alle påstande om, at det er farligt at bo tæt ved en højspændingsledning, er modbevist.

Heller ikke radiobølger er stråler, og mængden af menneskeskabte radiobølger er i øvrigt forsvindende lille i forhold til Jordens og verdensrummets mængde af bølger. Der er kort sagt ingen strålefare ved elektriske installationer, luftbårne netværk eller mobiltelefoner (bortset fra fordummelsen ved overdrevent brug).

Når en lille gruppe mennesker med mærkelige navne har rejst en skrækkampagne på Langeland mod 5G-netværket, er det som alt det andet ren hoola-baloola. Og så har jeg slet ikke nævnt al den overtro, der er på vej med i bevidstheden om sunde og skadelige fødevarer.

Det fælles kendetegn ved alle disse religionserstatninger er, at de har udpeget Fanden selv: Kommunisterne havde kapitalisten, nazisterne havde jøderne, koldkrigerne havde kommunisterne, den nationalkonservative højrefløj har indvandrerne og muslimerne, araberne har de vantro - og så er der alle dem, der ser Fanden i etableret eller kemisk medicin, mælkeprodukter, gluten, oksekød og rødvin. Et eller andet sted foretrækker jeg næsten den gamle religion med dens få og fornuftige livsregler (de ti bud) og Fanden blot som et kalkmaleri på væggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Næste skridt er samarbejde

Det frivillige liv blomstrer i bedste velgående på Langeland og på resten af Sydfyn. Frivillige hoveder og hænder løfter alt fra støtte til sårbare børn og unge til arrangerede vandreture og omsorg for ældre - og så alt det indimellem. Det gør i den grad vores lokalsamfund mere attraktive og fortjener stor ros og anerkendelse. Næste skridt i de frivillige indsatser bør nu være, at de frivillige ildsjæle og foreninger i højere grad samarbejder med hinanden. Der kan være meget værdifuldt at hente, hvis det blandt de frivillige foreninger bliver mere anerkendt at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. På Langeland har "Landsbyklyngen Langeland og Strynø" taget de første skridt i retning af at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Det er meget positivt, at klyngen nu er i gang med at oprette en ressourcebank, hvor alle frivillige kan melde sig til med en beskrivelse af, hvad de brænder for, og hvor de er særligt stærke. Det kan for eksempel være på regnskab eller ansøgninger til fonde. "Sammen er vi stærkere", lyder det fra klyngens formand, og det er netop hensigten, at de frivillige på den måde kan være med til at løfte hinanden til gavn for sig selv og andre. Der findes lignende samarbejder mellem landsbyer flere steder i Danmark. Men Langeland er det første sted, hvor frivillige er gået sammen om et såkaldt klyngesamarbejde, der omfatter en hel kommune. Det er stærkt og spændende at se, hvordan foreningerne tager imod de nye muligheder, som Landsbyklyngen - der i øvrigt også er båret frem af frivillige - er ved at udvikle. Lige nu kan der være en tendens til, at man hytter sit eget skind - i bedste hensigt. Men for at det visionære tiltag med en ressourcebank skal blive en succes, kræver det, at konkurrencen mellem foreninger skubbes væk. Det kræver, at det bliver legitimt at hjælpe andre foreninger eller ildsjæle på tværs af projekter og geografi. Og det kræver, at foreninger for alvor tager budskabet "sammen er vi stærkere" til sig og ikke bare affejer det som en kliché. Langeland er kendetegnet ved, at mange små og store projekter skyder op. Heldigvis får mange af projekterne ben at gå på og bliver til en integreret og værdifuld del af samfundet. Men nogle projekter bukker også under. Langelands Højskole er desværre et eksempel på det. Der kan være mange grunde til, at sådanne projekter bukker under. Men der bør ikke være nogen tvivl om, at et styrket samarbejde på tværs af kompetencer og foreninger kun kan være med til at øge oddsene for overlevelse. Så kære foreninger og frivillige på Langeland: Tag godt imod de nye initiativer, landsbyklyngen kommer med. Og til alle jer andre på Sydfyn, der bidrager til jeres lokalsamfund med frivillige indsatser: Overvej om I i højere grad kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer og dermed ikke kun løfte jeres egne projekter, men hele Sydfyn.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce