Annonce
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Roar Falkenberg er 51 år og har i 16 år stået i spidsen for Søby Værft, som han lever og brænder for, ligesom han gør det for Ærø. Søby Værft er Ærøs største private arbejdsplads - pt beskæftiger den 70 ansatte. Arkivfoto: Vibeke Volder
51-årige Roar Falkenberg, der står i spidsen for Søby Værft, er årets modtager af Tietgenprisen, som er stiftet af Tietgenskolen og Fynsk Erhverv

Ihærdig, innovativ, en mand, der lykkes i en svær branche, en dynamo i lokalsamfundet og tilmed en mand, der tager strøm på Ellen, uden at Ellen bliver spor fornærmet.

De rosende ord strømmede mod en rørt og beæret Roar Falkenberg, da han onsdag aften blev kåret som årets modtager af Tietgenprisen, som er stiftet af Tietgenskolen og Fynsk Erhverv.

Den 51-årige direktør for Søby Værft på Ærø blev hyldet af Peter Zinck, der på priskomiteens vegne overrakte Roar Falkenberg det konkrete bevis på anerkendelsen: en Jens Galschiøt-skulptur: foden af Merkur, som i det gamle Rom var gud for kommunikation, hurtighed og handel.

Annonce

Tidligere vindere af Tietgenprisen

2018: Brian Djernes, Cane-line

2017: Henrik Neelmeyer, Egeskov Gods

2016: Esben Østergaard, Universal Robots

2015: Niels Thorborg, 3C Groups

2014: Henrik Damsgaard, Nordea

2013: Clas Nylandsted Andersen

2012: Jørgen Dirksen, Rynkeby Foods

2011: Kristian Madsen, Gartneriet PKM

2010: Mads Pedersen, Gartneriet Alfred Pedersen & Søn

2009: Lars Hedal, Hesehus

2008: Hans Bøgh-Sørensen, Orifarm

2007: C.C. Nielsen, Micro Matic

2006: Preben Thomasen, Rosengårdcentret

2005: Bo Stærmose, Juliana Drivhuse

Smertensbarn og stolthed

Roar Falkenberg er ganske vist ikke en gud, men uden at være dygtig til kommunikation, hurtighed og handel kan man ikke navigere som chef for Ærøs eneste tilbageværende værft, der også er øens største private arbejdsplads, lød det fra Peter Zinck:

- Trods krisetider i værftsbranchen, trods klager fra konkurrenter og tekniske udfordringer er I lykkedes med at bevare en stor arbejdsplads, som både arbejder med reparationer og nybygninger samt ikke mindst med at udtænke og bygge verdens største 100 procent eldrevne færge, roste Zinck og satte navn på Ellen, værftets uden tvivl mest omtalte nybygning, der både har været et smertensbarn og en stolthed for værftet, som kom til at poste to års ekstra arbejde i projektet.

Men i dag sejler Ellen som det synlige bevis på, at der bliver både tænkt og udlevet visioner på Ærø, og netop de egenskaber er essentielle kriterier, når komiteen afgør, hvem der skal have Tietgenprisen. Afgørende er det også, at modtageren er uegennyttig og gør en indsats for sin branche og/eller i foreninger eller andre organisationer, og også på det felt udmærker Roar Falkenberg sig, fremhævede Peter Zinck:

- Sideløbende med, at du er en dynamo i virksomheden, er du en dynamo i lokalsamfundet, uanset om det drejer sig om frivilligt vedligeholdelsesarbejde på lokale institutioner for børn og unge i Søby, etablering af Søby Lokalråd eller en praktisk og økonomisk hjælpende hånd til forskelligt frivilligt arbejde i området. Ligeledes har du spillet en betydelig rolle i etableringen af et iværksætterhus i Søby-området, lød det fra Zinck, som ligeledes fremhævede værftets særlige sponsoraftale med Marstal Skole.

Hvert år sender Søby Værft en 5. klasse på teatertur i København, fordi børnene - med prismodtagerens egne ord - skal have chance for at opleve noget, de ellers ikke lige kommer til. De ord kunne Roar Falkenberg vende mod sig selv onsdag aften - da oplevede han noget, han ellers ikke lige kommer til.

Roar Falkenberg er den 15. modtager af Tietgenprisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Annonce