Annonce
Ærø

Tidligere ansatte klager over søfartsmuseum: - Museet er et parallelunivers med dysfunktionelt arbejdsmiljø og ringe faglighed

Annemette Aracama og Thomas Rehling kommer med en hård kritik af en Marstal Søfartsmuseum og dets ledelse. Foto: Katrine Becher Damkjær
Museumsinspektørerne Annemette Aracama og Thomas Rehling har klaget til Slots- og Kulturstyrelsen over "svære samarbejdsproblemer" og "fagligt forfald" på Marstal Søfartsmuseum. Begge er afskediget efter langtidssygemeldinger. Bestyrelsen bakker op om ledelsen, og museumsleder Erik Kromann afviser alle beskyldninger og har ikke observeret nogen konflikt.

Ærø: De to museumsinspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling har klaget til Slots- og kulturstyrelsen over Marstal Søfartsmuseum. De klager dels over, at der ifølge dem er et ødelæggende og ekskluderende arbejdsmiljø på museet, dels over, at det faglige niveau i deres øjne er så ringe, at de frygter for museets status som statsanerkendt museum.

De er nu fyret fra museet og har fratrådt deres stillinger. Begge blev sygemeldt i begyndelsen af maj, og Annemette Aracama blev fyret fra sin stilling den 29. maj med henvisning til økonomi og med virkning fra udgangen af september. Thomas Rehling fik sin fyreseddel sidst i august.

De to kalder arbejdspladsen "dysfunktionel" og præget af samarbejdsproblemer. De har oplevet, at der bliver talt groft nedsættende om kvinder, og at der hersker en fremmedfjendsk indstilling. De har mødt en mur af modstand og ingen imødekommenhed og føler, at de er blevet ekskluderet fra arbejdspladsen, fordi de ikke er fra Ærø eller Marstal.

- Det, der deler arbejdspladsen op socialt, er, om man er indfødt, eller om man er tilflytter. Der er virkelig en skarp skelnen mellem de to grupper. Vi bliver næsten to klasser, kan man sige, fortæller Annemette Aracama, da avisen møder dem i Thomas Rehlings hjem i Ærøskøbing.

De har i kaffepauserne følt sig udskammet og mobbet, fortæller de.

- Når man ikke har rettet ind på den rigtige kurs, bliver man peget ud og hånet og sat på plads, fortæller Thomas Rehling.

Vi har forelagt kritikken for museumsleder Erik Kromann, og hverken opdelingen i os og dem eller udskamningen har noget på sig, siger han.

- Det kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til. På ingen måde. Ellers henholder jeg mig til det, som Kulturstyrelsen har meldt ud på baggrund af vores meldinger. Det er en personsag, og så må man ikke udtale sig.

Thomas Rehling og Annemette Aracama har forsøgt at komme igennem til museumsleder Erik Kromann, fortæller de, men de følte ikke, de blev mødt, og derfor gik de i stedet i februar måned til bestyrelsesformand Marie Kreuter. Det førte til et første møde, hvor næstformand Christina Kjerulff også var med. Det, de over for de to kaldte "daglige konflikter og bekymringer", fortsatte dog, og de skrev derfor en mail, hvor de uddybede deres kritik af ledelsen.

Fyns Amts Avis har set den korrespondance, der har været mellem parterne. I en mail den 17. februar skriver de to museumsinspektører om "en generel bekymring" for museets "tilstand som statsanerkendt kulturinstitution". Et af kritikpunkterne er, at der ifølge de to inspektører på søfartsmuseet er en "fatal sammenblanding mellem to særskilte museumstyper". Årsagen er, at museet i egenskab af kulturhistorisk museum ifølge dem har en alt for stor samling af malerkunst.

Annonce

Når man ikke har rettet ind på den rigtige kurs, bliver man peget ud og hånet og sat på plads.

Thomas Rehling, tidligere museumsinspektør på Marstal Søfartsmuseum

Giftigt arbejdsmiljø

Spørger man professor i kulturformidling ved København Universitet Hans Dam Christensen, er der dog ikke umiddelbart noget til hinder for, at et kulturhistorisk museum også har en udstilling af malerkunst. Han minder om, at MS Museet for Søfart i Helsingør også udstiller malerier af skibe.

- Der er ikke nogen regler om, at et kulturhistorisk museum ikke må udstille billedkunst. Men det skal selvfølgelig have relevans for, hvad de udstiller på det pågældende museum, siger han.

Thomas Rehling og Annemette Aracama skriver også i deres mail om et "giftigt" arbejdsmiljø, hvor man skal "stå skoleret".

"Lad det være sagt med det samme - at vi på ingen måde føler, at vi er velkomne på museet. Vi føler os tværtimod som et nødvendigt onde," skriver de blandt andet.

Selv om de umiddelbart følte, at de mødte forståelse, skete der ingenting, og de sendte derfor en ny mail den 5. marts, hvor de skriver, at de føler, at de "bliver tjekket og overvåget". Endelig har der været vilkårlige og overraskende samtaler på lederens kontor og "en opdeling mellem "indfødte" og "fremmede" på vores arbejdsplads," skriver de.

"Samlet set føler vi os frustrerede og afmægtige," skriver de.

- Vi har nået smertegrænsen

Situationen blev i april så tilspidset, at Annemette Aracama og Thomas Rehling i en ny mail den 19. april skriver, at de "har nået smertegrænsen".

"Vi bliver, som medarbejdere, misrøgtet. Det samme gælder for museet," skriver de og kalder deres arbejdsplads "et parallelunivers". Her skriver de om museumsleder Erik Kromann, at han er "udygtig" og ikke bidrager fagligt med noget museumsfagligt.

Thomas Rehling oplevede kort efter sin ansættelse i august 2018, at Erik Kromann ikke forstod ham, når han ville drøfte simple historiefaglige metoder eller begreber.

- Jeg forsøger at snakke historiefagligt med ham, og det går op for mig, at han ikke aner, hvad jeg taler om, siger Thomas Rehling.

De to peger over for Fyns Amts Avis desuden på, at en museumsleder i dag skal have en faglig kultur- eller kunstfaglig akademisk uddannelse og erfaring med ledelse for at blive museumsleder. Erik Kromann er uddannet folkeskolelærer og sømand.

I Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger til god ledelse står ganske rigtigt, at en leder skal besidde "relevante kompetencer" forstået som "en kombination af uddannelse og viden/erfaring inden for et kunst-, kultur- og naturhistorisk område samt inden for ledelse, herunder personaleledelse, administrativ ledelse samt strategisk ledelse." Ifølge de to fyrede inspektører skal man være ph.d., men det er der ifølge professor Hans Dam Christensen ikke noget krav om, men ledelseserfaring kan man godt kræve, mener han.

1. maj skriver de to inspektører, at de føler sig så "personligt udmattede" og "slidte" af at blive mødt med "en hadefuld attitude" og "ondskabsfulde bemærkninger", at de ser sig nødsaget til at sygemelde sig. En kortvarig mægling ved en ekstern mægler viser sig også frugtesløs.

5. juni klager de to officielt til Slots- og Kulturstyrelsen, dels over "et museum og en samling i fagligt forfald", dels over "svære samarbejdsproblemer".

Svaret fra Slots- og Kulturstyrelsen, som kommer den 20. august, lyder, at den tager henvendelsen "meget alvorligt", men tager til efterretning, at bestyrelsen planlægger "at fortsætte med den eksisterende strategi og ledelse." Styrelsen skriver dog også, at den planlægger at gennemføre en ny kvalitetsvurdering i løbet af 2020-21.

Blå bøger

Annemette Aracama, 54, er uddannet litteraturhistoriker fra Aarhus Universitet.

Har arbejdet som fuldmægtig og PR-ansvarlig for Råstofdirektoratet i Grønland. Flyttede efter en skilsmisse til familiens feriehus i Marstal og fik job på Ærø Museum.

Derefter først projektansat på Marstal Søfartsmuseum og siden 2015 ansat som museumsinspektør på museet.

Gift med argentinske Guillermo Aracama og mor til tre voksne børn.

Thomas Rehling, 46, er uddannet historiker ved Københavns Universitet.

Han har en lang række forskningsprojekter bag sig, især omhandlende 2. verdenskrig. Han har bl.a. assisteret Bo Lidegaard, den tidligere chefredaktør på Politiken, da han skrev bogen "Redningsmænd", og været tilknyttet en udstilling om De hvide busser på Nationalmuseet. Senest har han arbejdet for Augustinusfonden.

1. august 2018 begyndte han på Marstal Søfartsmuseum. Hans kone, Mie, fik samtidig job som lærer på Marstal Skole. Sammen har de Halfdan på tre år.

Søvnproblemer og chikane

For de to museumsinspektører har sagen dog allerede haft konsekvenser. Annemette Aracama blev afskediget og fritstillet med henvisning til, at et tilskud fra Ærø Kommune er faldet bort. Legitimt nok, siger hun selv, men måden, hun fik varslet om opsigelsen af Erik Kromann, var ikke i orden, mener hun.

- Det sker, mens jeg står og gør byttepenge op til et arrangement, vi har om aftenen. Og så skal jeg skrive under. Han (Erik Kromann, red.) ler og nyder øjeblikket. Det er så ubehagelig en situation, at jeg må bearbejde den med en psykolog, fortæller hun.

Erik Kromann afviser og siger, at "det er set ud fra hendes synspunkt."

Annemette Aracama tilføjer, at hun også har store søvnproblemer.

- Jeg troede, jeg havde fået en hjertelidelse. Men der er ikke noget galt med mit hjerte, det er simpelthen stress, siger hun.

Begge fortæller, at de har oplevet chikane i form af mange mystiske opkald fra virksomheder, der vil sælge dem noget. De mistænker personer tilknyttet museet for at stå bag. For Thomas Rehling blev situationen så ulidelig, at han og hans kone valgte at sælge det hus, de ellers havde købt i Marstal, og er flyttet til Ærøskøbing med deres søn. Nu er de på vej væk fra øen.

De to museumsinspektører understreger begge, at de har mødt masser af sympati fra mange i Marstal, men at de føler sig stigmatiseret af folk med tilknytning til museet.

- Det er virkelig det mest forfærdelige sted, jeg nogensinde har været, siger Thomas Rehling.

Marstal Søfartsmuseum

Marstal Søfartsmuseum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for Ærø Kommunes maritime kulturhistorie i nyere tid og behandler også dansk sejlskibsfart og mindre skibsfart generelt.

Museet er en selvejende institution. Det blev oprettet i 1929 og statsanerkendt i 1959. Museet er vokset støt gennem årene og råder i dag over fire bygninger med over 30 udstillingslokaler.

Museet beskæftiger fem fuldtidsmedarbejdere og tre deltidsansatte.

Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen og Marstal Søfartsmuseum

Kromann: - Jeg får anerkendelse

Erik Kromann afviser over for Fyns Amts Avis, at der skulle være et dårligt arbejdsmiljø på museet.

- Hvis du går rundt på museet, kan du vurdere helt nøgternt, om folk er underkuet eller sprudler af arbejdslyst. Det viser nok et mere sandt billede. Hvis der er nogen, der har nogle Donald Trump-grumme udmeldinger, må det stå for deres egen regning.

De kritiserer også det faglige niveau og formidlingsmæssige og frygter for museets status som statsanerkendt museum. Hvad siger du til det?

- Det er ønsketænkning.

Hvorfor ønsketænkning?

- Det forstår jeg heller ikke. Hvis du ser, hvad museet bliver brugt til rundt omkring, og hvad vores ph.d., Hermansen (Karsten, red.), bliver hidkaldt til, det sønderjyske for eksempel, så ligger vi på et godt niveau, og der er heller ikke nogen, der rynker på næsen inde fra Kulturstyrelsen.

Der er også kritik af, at du selv ikke er fagligt dygtig nok. Hvordan oplever du selv, at du ikke er historiefagligt uddannet?

- Det oplever jeg på en god måde. Jeg får anerkendelse. I går var der et svensk museum, hvor de udtalte deres største anerkendelse. Det er selvlært, men det er ikke altid, at ens studiebaggrund afspejler ekspertisen.

Der har været mægler på, og bestyrelsen har været inddraget undervejs. Hvordan har du selv forsøgt at løse konflikten?

- For det første skulle jeg vide, der var en konflikt, og det er der ikke nogen, der har meddelt mig, at der var, overhovedet. Det var noget, der kom pludseligt ud af den blå luft.

De er begge stoppet og er ude igen. Hvad har dine overvejelser været på bagkant af forløbet?

- Min undren er ikke blevet mindre. Jeg sidder bare og undrer mig, og det er jeg ikke ene om.

Du har været leder af museet i knap 40 år og er et par og 70. Hvorfor har du ikke valgt at trække dig og overlade roret til yngre kræfter?

- Fordi det går godt, og jeg har nogle ting, jeg skal have på plads, før jeg skifter ankerplads. Nu kom der nogle ting, der gjorde, at jeg forlænger det yderligere.

Hvor længe er det?

- Til tingene er faldet til ro her. Vi har det godt nu med gode loyale folk på positionen.

Sådan har vi gjort

Fyns Amts Avis har gennem sommeren flere gange været i kontakt med de to museumsinspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling og hørt om deres oplevelse af Marstal Søfartsmuseum som arbejdsplads.

Vi har fået aktindsigt i deres klage til Slots- og Kulturstyrelsen og de svar, som ledelsen og bestyrelsen for Marstal Søfartsmuseum har sendt til styrelsen. Vi har også af de to selv fået udleveret den korrespondance, de har haft med dels styrelsen og dels med bestyrelsen for museet.

De to museumsinspektører har frygtet for økonomiske og ansættelsesmæssige konsekvenser af at stille sig frem med deres kritik. Derfor bringer avisen først historien nu, da der ikke længere er et økonomisk mellemværende mellem dem og deres nu tidligere arbejdsplads.

Thomas Rehling blev ansat på Marstal Søfartsmuseum i august 2018 og blev fyret et år senere efter en langtidssygemelding. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annemette Aracama blev ansat på søfartsmuseet i 2015. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Annonce