Annonce
Danmark

Thomas Funding: Venstre er et splittet hus, og statsministeren kan ende på samme vægt som Støjberg

Inger Støjberg (V) efter Venstres gruppemøde torsdag. Venstre stemmer for, at stille hende for en rigsret. Partiet er dog splittet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Få Thomas Fundings tre pointer om rigsretten.

Annonce

  1. Der sættes en standard  

Det var ikke overraskende, at Inger Støjberg endte i en rigsret.

Det stod allerede klart, da Folketingets advokater kom med en klar konklusion Der var grundlag for en rigsretssag, mente de, og de lod til at hælde til, at den snart tidligere næstformand for Venstre ville blive dømt.

Det afgjorde diskussionen. Når man har sagt A, må man også sige B, og politikerne havde selv bedt om advokaternes vurdering. Det ville have skreget til himlen, hvis ikke både S og V havde valgt at følge vurderingen.

Og med det er der sat en standard, andre vil blive vurderet på. Noget, der kan ske hurtigt. Det er ikke mange uger siden, Folketinget nedsatte en såkaldt granskningskommission, der skal endevende minksagen, særligt Mette Frederiksens ansvar.

Viser det sig, at statsministeren i modstrid med tidligere forklaringer blev advaret om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, kan det få sagen til at eksplodere igen. Oppositionen vil så kræve hende for en rigsret, og Venstre vil have troværdighed til det. Det er den positive effekt af, at partiet har sendt sin næstformand til skafottet.

Men det er ikke nok til flertal. Det kræver, at et af regeringens støttepartier stemmer for. Fokus vil altså hurtigt blive rettet mod R, SF og EL. Skal samme standard gælde for Frederiksen som for Støjberg?

Det er vigtigt at holde fast i, at det langtfra er sikkert, at vi ender her. Vi må som udgangspunkt antage, at det passer, når statsministeren siger, at hun på intet tidspunkt var advaret om manglende lovhjemmel.

Skulle det mod forventning vise sig anderledes, vil støttepartierne nu få svært ved ikke at gøre noget grumt ved deres egen statsminister.

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Frederik Steen Nordhagen

  2. Venstre er et splittet hus  

Lige nu er det dog ikke Frederiksen, der lider. Det gør Venstre derimod.

Vi vidste det i forvejen, men torsdagens gruppemøde i det gamle landbrugsparti åbenbarede, hvor splittet partiet er. Ni af partiets 41 MF'er proklamerede, at de ikke vil følge formandens linje. De stemmer imod en rigsret.

Det er en udfordring af Jakob Ellemann-Jensens autoritet og en understregning af, at han ikke har styrken til at gøre noget ved det. I teorien kunne han have krævet, at alle fulgte partilinjen, men så var det trods alt bedre at udstille sin svaghed.

Havde Ellemann krævet partidisciplin, ville han have været nødt til at indskærpe den. Altså straffe dem, der måtte bryde den. Og brudt ville den være blevet. Han kunne altså være endt med at måtte tage ordførerskaber fra op imod ni gruppemedlemmer, hvilket mange vurderer ville have udløst regulær borgerkrig i partiet.

Splittelsen er nu synlig for alle. Styrkeforholdet kan gøres op i tal. 80-20 i Ellemanns favør. Gad vide, hvordan de tal ser ud, hvis det ender med, at Støjberg ikke bliver dømt ved en rigsret?

Vi vidste det i forvejen, men torsdagens gruppemøde i det gamle landbrugsparti åbenbarede, hvor splittet partiet er.

Fra analysen

  3. DF’s listige spil  

Det ville være synd at sige, at Dansk Folkeparti har brilleret i det politiske spil det seneste lange stykke tid. Men onsdag ramte partiet bolden rent. En lille kynisk genialitet udført af Pia Kjærsgaard.

Hun meddelte, at DF vil ophæve det såkaldte clearingsystem i Folketinget. Det betyder, at samtlige 179 folketingsmedlemmer er tvunget til at forholde sig til Støjbergs rigsretssag. Ingen kan gemme sig, alle skal indfinde sig i Folketingssalen, når der skal stemmes, og alle skal sætte deres finger på enten den grønne, røde eller gule knap.

Mange tror måske, at alle MF'er stemmer i alle afstemninger, men sådan er det slet ikke. Det er sjældent, at alle medlemmer er samlet.

Partierne kører med et system, der betyder, at hvis et medlem fra den ene blok ønsker at få fri, fordi personen har andre gøremål, så tilbyder den anden blok at lade et af sine folketingsmedlemmer få fri. Sådan opretholdes styrkeforholdet partierne imellem, selv om alle ikke stemmer.

Men systemet ophæves, hvis bare ét parti nægter at deltage, og det er, hvad DF har gjort. Og det er en lille ondskabsfuldhed, der sætter vennerne i blå blok under pres.

Det er tydeligt, at flere af de borgerlige partier er splittede, når det kommer til, om Støjberg bør for en rigsret.

De Konservative kræver partidisciplin, men hvordan har Khader og Knuth det med at sende deres allierede på udlændingeområdet til skafottet? Og hvad med Lars Boje Mathiesen i Nye Borgerlige? Partiet stemmer imod en rigsretssag, men han har udtalt, at loven kommer over alt andet, og at det også gælder Støjberg. De ville kunne slippe for selv at stemme, hvis de lod sig cleare. Den mulighed tager DF fra dem.

Mon ikke, DF håber, det kan skabe ravage i de konkurrerende blå partier? Det er i hvert fald sikkert, at det vil blive omhyggeligt registreret, hvem der stemmer for en rigsret. Og skulle nogle af "de grønne stemmer" senere give den som udlændingestrammere, vil DF stå klar til at vifte dem om næsen med deres støtte til rigsretssagen mod børnebrudskrigeren Inger Støjberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Formand for beværterforening skeptisk over ny bar: - Jeg synes ikke, det er et spillesteds opgave at drive café

Svendborg

Harders åbner bar med Morten i spidsen: - Jeg håber, det bliver noget med, at i aften skal vi kun høre goth rock fra 1980’erne

Annonce