Annonce
Ærø

Testportal siger noget andet: Men alle kan blive testet på Ærø

Det er muligt for alle borgere, at bestille en PCR-test Ærø Sygehus, også selvom informationen på coronaproever.dk siger noget andet. Arkivfoto: Michael Printzlau
På coronaproever.dk står der, at man skal være bosat eller arbejde på Ærø for at kunne bestille en PCR-test, det er dog ikke helt rigtigt, forsikrer Region Syddanmark.

Ærøskøbing: Lige som påsken var overstået, kom en turist forbi redaktionen i Ærøskøbing, og hun undrede sig over, at hun ikke kunne blive testet for Covid-19 på øen, fordi hun var turist.

For redaktionen lød den information også lidt løjerlig. Men ganske rigtigt; En af de første informationer, man støder på inde på coronaproever.dk, når man har valgt testcenteret i Ærøskøbing, lyder:

Podeklinik Ærø (For borgere bosat eller med arbejde på Ærø)

Annonce

Men hvorfor er det sådan? Og skal det blive ved med at være sådan? Og det må kun give problemer for et sted med så mange overnattende turister som Ærø, særligt når den nærmeste fremtid byder på en genåbning, hvor en negativ coronatest er ensbetydende med, at man kan besøge Ærøs restauranter og caféer.

Forklaringen på hvorfor, skal findes hos Region Syddanmark, der står for driften af testcenteret i Ærøskøbing.

- Det var fordi vi havde set noget uhensigtsmæssig adfærd fra nogle fynboer, der var taget med færgen, fordi der var ledige testtider, mens der var ventetider i Svendborg, fortæller ledende overlæge ved OUH Mette Worsøe.

Testcenteret ved sygehuset i Ærøskøbing kom på et tidspunkt, hvor der ikke var lige så test tilgængelige som nu. Fordi der selvfølgelig skulle være mulighed for at blive testet, hvis man havde symptomer.

I regionen oplevede de så, at der var borgere fra Fyn, der var taget med færgen, over til Ærø, for at blive testet. Og det var ikke intentionen. Det var en ordning, der skulle sikre tests til ærøborgerne, hvis de havde symptomer, så de ikke skulle tage med færgen med symptomer til Svendborg.

Den anden vej ønskede man heller ikke, at folk med symptomer i Svendborg tog til Ærø.

- Derfor fik vi præciseret, at testene på Ærø fortrinsvis var for folk, der bor på Ærø eller arbejder derovre.

Sådan fungerer coronapas

For at kunne tage til frisører, massører og andre liberale serviceerhverv, skal man have et coronapas. Ligeledes skal coronapasset bruges senere i den genåbningen, når restauranter, caféer og museeer eksempelvis åbner.

Coronapasset kræver visse informationer og kan findes via MinSundhed.dk eller MinSunhed-appen.

  • Gennemført vaccination:

    For at bruge vaccination som dokumentation i coronapasset skal du være færdigvaccineret. Din vaccination vil være gyldig som dokumentation fra 2 uger efter, du har fået den afsluttende vaccinedosis.

  • Negativ COVID-19 test:

    Du kan bruge en negativ test som dokumentation, hvis testen er foretaget inden for de seneste 72 timer. Den negative test kan enten være en PCR-test eller en hurtigtest.

  • Tidligere smittet med COVID-19:

    Du kan bruge tidligere smitte med COVID-19 som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive test. Hvis du er testet positiv med en antigentest opfordres du til at få foretaget en PCR-test for at få bekræftet resultatet. Din positive test skal være foretaget inden for de seneste 2-12 uger for at være gyldig som dokumentation.

Er man fritatget for digital post, får man tilsendt sit vaccinationspas via posten. Ved hurtigtest kan man bede om at få fysisk dokumentation for sin test. Ellers er der også en fuldmagtsløsning, hvor pårørende eller værger kan hente infomationerne digitalt. Der arbejdes på en løsning for fysisk dokumentation efter PCR-test.

Kilde: coronasmitte.dk

Alle kan bestille tid

Skal man som turist, der har lejet et sommerhus på Ærø i en uge, tage til Svendborg for at blive testet, så man har en negativ test, der er minimum 72 timer gammel, for at kunne tage på café på Ærø?

- Nej, så skal man bruge et af de tilbud, der er derovre. Jeg har ikke tænkt i de baner, du nævner nu, det må jeg helt ærligt indrømme, du har en pointe, og så må vi jo se på, om der skal ske noget andet, siger Mette Worsøe.

Skal den information så blive stående på coronaproever.dk, når man booker tid?

- Det bliver ved med at stå der, indtil jeg, eller anden, går ind og fjerner det, og nu har jeg fået lidt baggrund og informationer, og nu tager vi det da op og drøfter det, det er da klart. For noget vi gjorde på et tidspunkt, fordi det var det rigtige, skal jo ikke hindre, hvad man kan nu, fortæller Mette Worsøe.

Og hvad med testkapaciteten, når vi går en sommer i møde, hvor der kommer til at være mange flere mennesker på øen end normalt?

- Du gør bestemt opmærksom på noget relevant, som skal vi have med i vores overvejelser for fremtiden. Det er noget, som vi skal have kigget på, siger Mette Worsøe.

Annonce

Nye tiltag er velkomne

Chris Hammeken, der er direktør for Ærø Turist og Erhverv glæder sig over, at man fra regionens side nu vil til at kigge på mulighederne for at få fjernet den lille parentes fra coronaproever.dk.

- En turist fra Nordjylland, kan, som jeg forstår det, jo ikke blive testet herovre, og det er jo et problem. Det vil holde nogen væk, så det vil være rigtig godt, hvis man kunne få det fjernet, lyder det fra direktøren.

Ligeledes glæder Chris Hammeken siger over, at Region Syddanmark også vil kigge på testkapaciteten for Ærø.

- Vi kigger jo ind i, at der kommer flere turister og gæster til Ærø, og vi ved jo ikke, hvor mange der når at blive vaccineret inden. Der er selvfølgelig en plan fra statens side, men vi ved jo ikke helt, hvordan det kommer til forløbe i praksis. Så vi ved heller ikke, hvor mange der har behov for at blive testet, for at få et ok coronapas.

Han påpeger også, at når danskerne har været afholdt fra at tage ud at spise og lignende, så kan det give et øget pres på testcentrene, ligesom det skete med frisørerne.

- Men jeg glæder mig meget over, at man i regionen nu vil kigge på, om det skal der gøres noget ved, for det er noget, vi har tænkt meget på, hvordan man kunne løse, fortæller han.

Det er dog godt, at antallet af dage med mulighed for kviktest på Ærø er blevet sat op fra to til tre dage, mener direktøren. Ligesom at antallet af podere også er blevet sat op fra to til tre.

Selv er Chris Hammeken også kommet med et alternativt forslag til, hvordan eksempelvis kunne imødegå udfordringen.

- Hvis vi nu tager en café i Ærøskøbing, hvor en gæst står og mangler en negativ test, som så pludseligt skal til Søby eller Marstal, så bliver det hurtigt et logistisk helvede. Derfor har jeg spurgt kommunen til, om man kunne forestille sig, at spisestederne selv kunne få lov til at lave selvtest, og det ville de kigge på, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Beboere på småøerne får en forlomme i vaccinationskøen

Annonce