Annonce
Langeland

debat: Telemast med samfundssind

- Trafiksikkerheden vil blive forringet med den ansøgte placering, mener Villy Andersen. Arkivfoto: Louise Koustrup

Debat: Som del af et lokalsamfund i Udkantsdanmark ønsker vi alle udvikling og ikke afvikling. Derfor er opsætning af telemaster også en naturlig gode. Og det må forventes, at der i fremtiden skal opsættes yderligere master rundt i landet.

Vi ønsker, at der udvises større samfundssind ved at gennemføre en demokratisk proces, når placeringen skal udpeges.

Vi ønsker, at der skal være øget fokus på oplysning i lokalområdet, så større og mindre lodsejere får mulighed for at byde ind. Beboere i området skal høres, så viden tages i betragtning i processen.

F.eks. vil en placering ved Dageløkkevej forringe trafiksikkerheden yderligere. En indhegning på 8 gange 8 meter, hvori er placeret en 48 meter høj mast (12 meter højere end Københavns Rundetårn) vil forringe herlighedsværdien af området og deraf nedsætte efterspørgslen på nærliggende boliger.


Vi ønsker, at der udvises større samfundssind ved at gennemføre en demokratisk proces, når placeringen skal udpeges.


Vi opfordrer til, at man som tidligere lytter til interessenterne, således som det skete for ca. fem år siden, da det med flertal blev godkendt på generalforsamlingen for de 200 feriehuse i Dageløkke, at der kunne opsættes en mast to forskellige steder i området. Dette blev dog en tid efter underkendt af få beboere, hvorefter sagen tilsyneladende har ligget stille.

På samme vis ønsker vi, at der igen udvises samfundssind og arbejdes videre med at finde en mere gunstig placering uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden, vores natur og den idyl, som tiltrækker mange turister til vores område.

Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce