Annonce
Svendborg

Tank skvulpede over i svingene: Brandfolk måtte tørre op efter køretøj

Beredskabet i Svendborg var mandag eftermiddag på oprydningsarbejde i Gudme og Oure. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Gudme/Oure: Beredskabet måtte mandag sen eftermiddag en tur ud med sæbe og grus, efter at et køretøj havde spildt dieselolie på vejene fra Mullerup til Albjerg ved Oure.

Indsatsleder Brian Andersen fortæller, at brandvæsenet kl. 17.39 blev alarmeret af indsatslederen i Faaborg-Midtfyn Kommune, som havde været ude og tørre op efter et køretøj, og han kunne se, at dieselsporet førte videre ind i Svendborg Kommune.

- Så måtte vi ud og fortsætte arbejdet. Jeg ved ikke, hvad der har forårsaget oliespildet, men jeg gætter på, at det er en lastbil, som har glemt at få skuret dieseldækslet på. Hver gang den har taget et skarpt sving, er noget af dieselolien skvulpet over fra tanken, forklarer Brian Andersen.

Dieselsporet førte helt til Albjerg ved Oure. Beredskabet har ryddet op ved at vaske vejen med biologisk sæbe, og enkelte steder er der også brugt kattegrus, som suger olien./anbi

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce