Annonce
Svendborg

Talenter, gode initiativer og ildsjæle hyldes i anderledes rammer

Niels Kildelund er blandt de nominerede til prisen som Årets Idrætsleder. VInderen findes den 28. november. Arkivfoto: Karsten L. Sørensen
Svendborg Kommune insisterer på at gennemføre årets uddeling af priser til personer inden for kultur-, idræts- og spejderlivet. Selvom uddelingen af priserne sker i en corona-venlig udformning med håndsprit, storskærm og afstand, bliver det ikke mindre festligt, lover arrangørerne.
Annonce

Svendborg: Uddelingen af priser til kultur-, idræts- og spejderliv i Svendborg Kommune blev sidste år markeret med en fest i Rundbuehallerne på Frederiksø, hvor kendte bands var på plakaten og med deltagelse af flere hundrede personer. Sådan bliver det ikke år, hvor forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer sætter sine tydelige begrænsninger. Det betyder dog ikke, at prisfesten i år bliver en kedelig affære, lover arrangørerne:

- Vi ruller den røde løber ud foran rådhuset, byrådssalen bliver forvandlet til en festlig scene, diplomer og blomster er bestilt, og der vil være kransekage i rigelige mængder og bobler i glassene. Det bliver en fest for de nominerede og deres gæster, garanterer Birgitte Skriver, kulturkonsulent, Svendborg Kommune.


Efter det seneste års tid står det nok lysende klart for mange af os, hvor vigtig det er med et bredt udvalg af kulturoplevelser og idræts- og fritidsaktiviteter. Derfor er det vigtigt at markere, at vi har nogle dygtige og talentfulde personer, som er med til at sikre det.

Bo Hansen, borgmester


Det er formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lars Erik Hornemann og borgmester Bo Hansen, der lørdag den 28. november uddeler priserne. Borgmester Bo Hansen glæder sig til at hilse på de nominerede:

- Det er helt afgørende, at vi hylder og hædrer de mange personer, som sørger for, at vi har bredt udvalg af idræts- og fritidsaktiviteter og et blomstrende kulturliv. Det er dem, der er med til at sætte Svendborg på landkortet gang på gang, forklarer Bo Hansen i en pressemeddelelse.

Annonce

Uddeling på storskærm

De nominerede har fået mulighed for hver at invitere én gæst. Der er desværre ikke mulighed for at gæsterne kan overvære selve uddelingen af priserne i byrådssalen, men også det er der fundet en løsning på:

- Vi laver lidt af en X-faktor-løsning, hvor gæsterne via storskærm kan overvære uddelingen i et rum ved siden af byrådssalen. Det er det, der kan lade sig gøre under de nuværende omstændigheder, og jeg er sikker på, at det bliver både festligt og højtideligt, forklarer Birgitte Skriver.

Formanden for Svendborg Streetart, Frederik Zinn, er nomineret som Årets Kulturtalent. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Det har været nødvendigt at tilpasse afviklingen af prisfesten flere gange i forbindelse med opdaterede restriktioner på grund af corona-smitten. Men det har aldrig været på tale helt at aflyse uddelingen af årets priser.

- Efter det seneste års tid står det nok lysende klart for mange af os, hvor vigtig det er med et bredt udvalg af kulturoplevelser og idræts- og fritidsaktiviteter. Derfor er det vigtigt at markere, at vi har nogle dygtige og talentfulde personer, som er med til at sikre det, siger borgmester Bo Hansen.

De nominerede

Svendborg Kommune uddeler hvert år en række priser inden for kultur-, idræt- og spejderliv.

De nominerede til priserne i 2020 er:

Årets Lederpris (spejder/FDF):

Annette Busk Larsen, Thurø Spejderne

Carina Marianne Hansen - Inca Spejderne Sydfyn

Marianne Rask – Christiansminde Spejderne

Årets Knoklerpris (spejder/FDF):

KFUM spejderne Åkildegruppen - Antje Benkjer, Viola Garro Rasmussen, Trine Banke

Lederteamet DDS Christiansmindespejderne – Natasja Roost, Henriette Rask Pedersen, Bodil Vagn Nielsen

Flemming Laustsen – FDF Svendborg

Årets idrætstalen:

Sascha Nielsen – Odense Q (fodbold)

Magnus Kamelarczyk – Thurø Windsurfing Klub

Malte Rahbek Øgelund – Svendborg MTB Klub

Årets Idrætsleder:

Rene Sundstrøm – SfB Svendborg forenede Boldklubber

Signe Lolk – Tåsinge Gymnastikforening

Niels Kildelund – GOG Håndbold

Årets Idrætsforening:

Svendborg MTB Klub

Svendborg Senior Idræt - SVSI

Bokseklubben Rollo

Årets kulturtalent:

Astrid Refbjerg Schick - musiker

Nina Thordsen - musiker

Frederik Zinn - graffitikunstner

Årets Kulturpris:

Betina Birkjær – Luna Park Scenekunst og forfatter

Lars Aagaard – Hansted Live og 5700 Summer

Mads Stephensen – Spillestedet Harders

Årets Kulturfællesskab:

Den Sejlende Højskole

Rytmisk Musikforening Giant Steps

Ollerup Efterskole – Sang & musik

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Annonce