Annonce
Debat

Tag indvandrerproblemerne alvorligt

Det er på tide at tage problemerne med indvandringen alvorligt, mener læserbrevsskribent John Jensen. Foto: Katrine Becher Damkjær

Debat: I et FAA-læserbrev mandag d. 22. februar, forfattet af byrådsmedlem John Arly Henriksen (S), omhandlende genhusning af beboere fra nedrevne ghettoer i Odense, skriver Henriksen: ”Bare fordi vi på Sydfyn har rimelig godt styr på vores integration og bosætning, skal man da ikke sende Odenses udfordring videre til os”.

I et andet FAA-læserbrev torsdag d. 25. februar er byrådsmedlem Dorthe Ullemose (DF) stærkt uenig med Henriksen, hun synes bestemt ikke vi har ”rimelig godt styr” på noget som helst, når det gælder håndtering af muslimske flygtninge.

Ifølge Ullemose har vi så mange ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, at vi ville spare 28 millioner kroner, bare vi kom ned på landsgennemsnittet, og helt galt står det til med indvandrerkvinderne, som for de flestes vedkommende er isoleret i hjemmene.

Ifølge Ullemose er den eneste grund til, at Svendborg ikke betegnes som ghettoby, at beboerne er flyttet fra ghettoerne til andre bebyggelser i kommunen, ja, man slipper for betegnelsen ”ghetto”, men beboerne, som er skyld i, at bebyggelsen blev kategoriseret som ghetto, er her stadig.


Hvad er planerne for fremtiden, findes der i Svendborg politikere, som vil tage vælgerne og indvandrerproblemerne alvorligt, eller sidder de blot i byrådssalen for et sølle vederlag til en ringe løn til gavn for sig selv og ingen andre, med uddykning af hullerne, når stemmeurnerne støves af?

John Jensen


Kære byrådsmedlemmer Henriksen og Ullemose. Nu nærmer vi os med store skridt det næste byrådsvalg og i et Europa hvor det mildest talt går uhyggeligt dårligt med integration af mennesker fra Mellemøsten og Afrika, er jeg sikker på at mange svendborgensere er interesseret i om vi fortsat spilder penge på nytteløse integrationsprojekter eller er begyndt at bruge pengene på noget fornuftigt, der virker. Hvad er planerne for fremtiden, findes der i Svendborg politikere, som vil tage vælgerne og indvandrerproblemerne alvorligt, eller sidder de blot i byrådssalen for et sølle vederlag til en ringe løn til gavn for sig selv og ingen andre, med uddykning af hullerne, når stemmeurnerne støves af?

Måske bør jeg ikke appellere til politikerne, det plejer alligevel ikke at virke, men til, hvis der findes, en dybdeborende journalist ved FAA, som sammen med Henriksen, Ullemose og andre politikere kunne endevende Svendborg indvandrerproblemer. Gerne uden den sædvanlige berøringsangst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce