Annonce
Fyn

Tættere på naturen: Her kan der komme nye grønne parker

Der er skudt adskillige boligbyggerier op på Odense Havn siden 2006. Odense Kommune nævner nu en ny park som en mulig kobling mellem havnen og et nyt Nørrebro-kvarter. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Odense: En given borger i Odense Kommune skal højst have 300 meter til det nærmeste grønne område. Sådan lyder målsætningen, som betyder, at der er blevet udpeget fem nye parker i Odense, som kan blive etableret, hvis politikerne vælger at prioritere midlerne til det.

1 Havneparken

Havneparken bliver et grønt område, som skal binde havnen sammen med den nye bydel Nørrebro. Planen er, at der skal etableres grønne arealer rundt om de historiske bygninger. Havneparken skal tilbyde borgerne et mere roligt og rekreativt alternativ til de mere hektiske aktiviteter på Havnepladsen og Havnebadet.

2 Vestre Stationsvej

Der er tale om et område, der i lokalplanen for letbanens etape 1 er udlagt til grønt friareal. Kommunen vil gerne indrette parken i tæt dialog med områdets beboere, men nævner selv muligheden for at plante store træer og have fokus på leg, byhaver og regnvandshåndtering. Parken ligger inden for den udvidede bymidte, hvor mange boliger har mere end 300 meter til nærmeste grønne område. Etableringen af parken på Vestre Stationsvej vil derfor være et stort skridt på vejen mod at nå målsætningen.

3 Windelsvej

Planen er at udvide en eksisterende park til en større, sammenhængende park. Den nye park vil på den måde kunne binde boligområderne i Skibhuskvarteret sammen med kolonihaver og skove mod nord. Et større område vil med parken få under 300 meter til naturen og den vil samtidigt kunne få en vigtig funktion i forhold til håndteringen af regnvandet i området.

4 Lotzes Have

Lotzes Have har i årevis været en offentlig park, men der er sket - og kommer til at ske - store forandringer i parken i forbindelse med byggeriet af det nye H.C. Andersens Hus, hvor parken forventes reetableret som en integreret del af H.C. Andersens Hus i 2021.

5 Den grønne kile

Den grønne kile mellem Toldbodgade og Ejlskovsgade er det sidste område, der nævnes i forbindelse med kommuneplanens ambition om, at der skal etableres fem nye parker. Den grønne kile skal etableres i takt med, at private grundejere omdanner området. Parken bliver således færdig i takt med, at byggeprojekterne bliver bygget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Ingen pladsbillet, intet mundbind? DSB kan intet gøre

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Langeland

Klumme: Jeg savner fællessangen

Annonce