Annonce
112

Sydfynsk kajaktræf debuterede i hård vind og skumsprøjt

Omkring 30 personer var trukket i svømmevesten, da Sydfyns Havkajaksymposium blev afholdt for første gang. Foto: Jonathan Findalen.
Blæsevejr er kajakvejr, i hvert fald hvis man virkelig skal lære noget. Det var indstillingen, da 26 kajakroere stævnede ud fra Syltemae Camping i Vester Skerninge til Sydfyns første havkajaksymposium.

Vester Skerninge: Et spinkelt træ læner sig mod havet, som vinden rusker i grenene. I et nærtliggende telt har stormsikringen været forgæves. En teltstang er bukket under for vinden og får den blå teltdug til flagre i blæsevejret. I det hele taget virker vejret ikke ligefrem oplagt til at campere, men alligevel har omkring 40 gæster fundet vej til Syltemae Camping i Vester Skerninge lørdag før pinsen.

- For os havde det jo været meget værre, hvis der bare var vindstille og spejlblankt hav. Det er jo sådan noget vejr her, hvor vi virkelig lærer noget, forklarer Jonathan Findalen, der sammen med kammeraten Jeppe Dandanell står bag Sydfyns første havkajaksymposium, hvor kajakroere fra hele Danmark er mødtes for at være sammen og prøve kræfter med de sydfynske øhav.

Campingpladsen, der ligger ud til vandet og med direkte udsigt over til Skarø, lægger hus til arrangementet, der varer i pinseweekenden fra fredag frem til mandag.

- Det er ikke en festival, for det lægger jo op til, at der er musik og underholdning, og det er mere end bare et kursus, men man kan vel godt kalde det en slags træf for mennesker, der har samme interesse, et fællesskab og som deler erfaringer med hinanden, forklarer Jonathan Findalen, og han mener, at Sydfyn er med til at tiltrække kajakroerne.

- Det sydfynske øhav er fedt at ro i, for der er ikke voldsomt langt til øerne, så man kan stævne ud fra kysten og faktisk nå hen til en ø, i stedet for bare at sejle op og ned langs kysten, som man gør så mange andre steder.

Annonce
Der var blandt andet workshops i, hvordan man vægrer en ulykke, hvordan krop og båd arbejder sammen og finder balance og i grønlænderrul. Foto: Jonathan Findalen.

En ilddåb

En af dem, som har taget turen til Sydfyn, er 36-årige Ida Nielsen, der til dagligt bor i København og arbejder i fagforeningen HK.

- Jeg har længe rigtig gerne villet besøge Sydfyn, og så passede det her jo godt, fortæller hun.

Ida Nielsen har roet kajak i omkring otte år og tager ofte til træf som det sydfynske, hvor hun mødes med andre roere.

- Indtil videre har det været hyggeligt, men også lidt blæsende. Der er en del, jeg kender fra tidligere træf, så for mig er det en blanding af gensyn, men også en masse nye mennesker.

Træffets grønneste deltager er Jens Møller fra Egense, der mere eller mindre kun har prøvet at ro havkajak én gang før.

- Jeg roede havkajak for første gang på Ry Højskole sidste efterår, men det var noget lidt andet i Gudenåden i forhold til det her, hvor det blæser 12 meter i sekundet, og man ligger på helt åbent vand, forklarer den 25-årige debutant.

- Så man kan vel godt sige, at det her har været min ilddåb.

Et fast pinsetræf

Selvom Jens Møller endnu ikke er helt fortrolig med pagajen, synes det ikke at skræmme ham.

- Jeg har allerede kæntret en gang, men det tog vi stille og rolig, så jeg føler mig i hvert fald tryg og sikker. Der er nogle vildt fede instruktører, og alle dem, der har meget erfaring, deler ud og hjælper, så vi kan lære af hinanden, og det er jo det, jeg er her for. At lære, fortæller den unge roer, der, når han ikke kæntrer i kajakken, spiller klaver i bandet Patina.

Jonathan Findalen fortæller også, at instruktørerne er gode til at tilpasse deltagernes niveau, men han understreger, at der altså ikke er lagt til et begynderkursus.

Alt i alt er der 26 deltagere samt et par håndfulde instruktører og frivillige. Det er arrangørerne godt tilfredse med, og næste års efterfølger er allerede i støbeskeen.

- Folk, der er her, har meldt tilbage, at de synes, det er helt vildt fedt, og at de allerede har sat kryds i kalenderen til næste år og vil sige det videre til deres klubber, så der kan komme endnu flere folk, fortæller Jonathan Findalen, men tilføjer også, at det vil blive holdt under 50 deltagere.

- Ambitionen er, at det bliver et fast arrangement, der ligger hver pinse. Det er superdejligt her, og der kan godt være flere, men vi vil stadig gerne holde det småt og intimt.

- Det er noget lidt andet i Gudenåden i forhold til det her, hvor det blæser 12 meter i sekundet, og man ligger på helt åbent vand, fortæller 25-årige Jens Møller.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Kan vi holde klimamomentum?

Byrådet har sat rammerne for en visionær Klima- og Energipolitik og for en progressiv bæredygtighedsstrategi, som vil blive besluttet i byrådet i februar. Men har byrådet styrken og viljen til at holde momentum, når de store politikker og strategier skal føres ud i livet? Svaret er helt selvfølgeligt: Det er vores pligt! Med den massive opbakning der er blandt unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og med det stigende pres der ligger fra en bred befolkning, der nu mærker konsekvenserne af vores levevis gennem de sidste 50 år, hvor sommeren bliver stadig varmere, vinden stadig stærkere og vandet meget voldsommere. Målene for en grøn omstilling er sat og skærpet i 2018. Vi skal som kommunal virksomhed i 2030 være dækket med 100 procent vedvarende Energi og allerede i 2025 være dækket med 75 procent. Det er en voldsom opgave, som vi endnu ikke har alle løsninger til at nå. Men politisk har vi sat en retning, som betyder, at vi har løftet os fra at være passive tilskuere til en katastrofal udvikling, til en handlingsorienteret kommune, som tager ansvar. Men også her vil den progressive del af beslutningstagere og befolkning møde modstand og skepsis. Der vil komme anslag mod dele af de mange løsninger, der skal til for at nå målene. Vi har set det, hver gang der skal rejses vindmøller, solcelleanlæg eller et biogasanlæg, og vi vil mærke det, når vi skal til at omlægge til mere et økologisk grønt køkken i institutioner. Vi vil opleve det i svære budgetforhandlinger, når der skal skaffes flere penge til at udskifte kommunens bilpark til elbiler, og det bliver rigtig svært, når vi skal finde et flertal i byrådet til at nedlægge vores kraftvarmeværk. Men det er den vej vi skal. Vi vil blive berørt af en grønne omstilling. Det vil få konsekvenser for vores levevis, men det er den vej, vi skal gå. Men det er ikke alene kommunen, der har en opgave der skal løses. Det er hjemme hos den enkelte borger, der skal energirenoveres, og forbrugsvaner skal ændres. Det er i landbruget, produktionen skal omlægges, og jordarealer skal tages ud af driften. Det er i erhvervene, der skal findes nye veje i en grøn omstilling. Det gode er, at rigtig mange initiativer allerede er sat i værk, men vi skal op i et helt andet gear for at nå de mål, vi har sat. Nationalt har regeringen - med dens støttepartier - taget et kvantespring med den nye klimalov, og vi har i Svendborg Byråd skabt bred enighed om de politikker, der skal til for at nå de satte mål. Nu skal det vise sig om byrådet magter opgaven.

Annonce