Annonce
Sport

Sverri Nielsen misser OL-bronze med 15 hundrededele

Sverri Nielsen var meget tæt på at tage en OL-medalje i fredagens finale. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den færøske roer Sverri Nielsen lå længe til at tage en OL-medalje, men blev overhalet til allersidst.

15 hundrededele af et sekund.

Så meget adskilte Sverri Nielsen fra tredjepladsen og en OL-bronzemedalje, da den færøske roer natten til fredag deltog i finalen i singlesculler.

Nielsen, der repræsenterer Danmark ved legene i Tokyo, lå ellers længe til at tage en medalje, men til allersidst blev han overhalet af kroatiske Damir Martin, som dermed endte med bronzemedaljen.

Annonce

Nielsen måtte nøjes med fjerdepladsen. Græske Stefanos Ntouskos tog guldet efter en overbevisende præstation, mens norske Kjetil Borch blev toer.

Sverri Nielsen fik ellers en drømmestart og lagde sig i spidsen fra første tag. Kjetil Borch var dog kun en bådspids efter. Ved 500-metermærket var de to adskilt af kun 0,04 sekund.

Nordmanden gik kort efter forbi Nielsen, der efter 1000 meter også måtte se græske Stefanos Ntouskos tage spidsen, så færingen nu lå nummer tre.

Lidt over halvvejs så Nielsen ud til at have fundet lidt mere fart, så han lå nummer to med 500 meter tilbage.

Men da det hele skulle afgøres, løb færingen tilsyneladende tør for kræfter. Kjetil Borch gik først forbi, og på de sidste meter sneg også Damir Martin sig lige nøjagtigt foran Nielsen, som dermed endte med en lang næse.

Han kunne have været den første til at vinde en dansk OL-medalje i herrernes singlesculler.

Sverri Nielsen var et godt bud på en dansk medaljetager ved OL, efter at han vandt VM-sølv i 2019, EM-guld i 2020 og EM-sølv tidligere i år.

Han roede sig da også sikkert i finalen. Både det indledende heat og kvartfinalen blev vundet, hvorefter Nielsen torsdag endte som nummer to i sin semifinale.

/ritzau/

Annonce
Ærø For abonnenter

80-årige Karl Ove fra Ærø kommer snart på landsdækkende tv: - Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle opleve

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Kommunal vejchef sparket ud: Kunne ikke se forskel på dit og mit

Svendborg For abonnenter

13 år siden sidst, at alle har skrevet under på budgettet: Nyt børnehus på Thurø, cykelstier i lokalområderne og penge til et plejehjem

Svendborg

Helt elektrisk dag: SEF-direktør håber, folk får lyst til at få en varmepumpe eller elbil

Langeland

Klumme om klimabelastning: Grisene er langt foran får og køer, når det kommer til at få mest muligt ud af fodret - selv kyllinger får baghjul

Faaborg-Midtfyn

23-årige Victor hyldes for sit arbejde og humør: Nu har han fundet den fine skjorte frem

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flextaxachauffør fór vild til Bentes bisættelse: Nu siger Fynbus undskyld og sender blomster

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport

Nu er det så småt alvor - HC Odense skal finde musklerne frem mod Team Sydhavsøerne

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fyn

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Svendborg

Se videoen: Sådan finder du vej ved Ørkildskolen

Faaborg-Midtfyn

Formand undskylder beslutning: Nu må omstridt kandidat alligevel komme med i paneldebat

Navne For abonnenter

Marstals store historieformidler: Det bliver aldrig trivielt at fortælle

Faaborg-Midtfyn

Hurtig indsats reddede gammel bygade fra ny storbrand

Annonce