Annonce
Fyn

Sverige bruger det ikke: Omdiskuteret stof del af nyt corona-studie på OUH

Jesper Ryg er forksningsleder og overlæge på Ældremedicinsk Afdeling på OUH. Foto: OUH
I Sverige bruger man ikke længere klorokin til behandling af corona-virus, men stoffet er del af nyt forskningsprojekt på OUH.
Annonce

For et par måneder siden var det de færreste, der kendte til stoffet hydroxyklorokin.

Men det har været brugt i mange år i hele verden mod bl.a. malaria og gigtsygdomme. Nu undersøger man flere steder i verden, om medicinen kan bruges til behandling af patienter, der er syge af soronavirus - Covid19.

Dog ikke uden alvorlige sværdslag. Således har man i Sverige tidligere på ugen stoppet med at bruge det til behandling af corona-ramte patienter.

Hydroxyklorokin er omdrejningspunktet i et nyt forskningsforsøg på Odense Universitetshospital, som ledes af læger og forskere på Ældremedicinsk Afdeling og Infektionsmedicinsk Afdeling. Her vil man give hydroxyklorokin sammen med kosttilskud til ældre på plejehjem for at undersøge, om den kombination kan forebygge Covid19.

Raquel Martin Iguacel er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH. Foto: OUH
Annonce

Lille dosis

Forskningsleder og overlæge på Ældremedicinsk Afdeling på OUH, Jesper Ryg, er ikke bekymret for at bruge hydroxyklorokin, selvom det nu frarådes på nogle hospitaler i Sverige.

- I hele verden inklusiv Danmark kører flere studier med behandling med hydroxyklorokin, som de også gjorde i Sverige. I de studier giver man høje doser i kort tid for at se, om det kan virke, hvis de allerede er syge.

- I vores projekt prøver vi at give en lille dosis i lang tid for at se, om man kan forebygge at blive syg. Sammen med kosttilskud og mineraler, siger Jesper Ryg.

Han understreger, at den lille dosis, som vil blive givet i det nye OUH-studie, er den samme, som man allerede i dag giver til danske patienter i forbindelse med behandling af andre sygdomme.

Samtidigt vil der være fokus på at sikre, at det kun er borgere, som kan tåle medicinen, der får tilbud om at være med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce