Annonce
Svendborg

Svendborgløbet aflyst - ingen ny dato i år

SG Atletik har aflyst det, der skulle have været den 32 udgave af Svendborgløbet. Formand Allan Roed er ked af beslutningen, men erkender at foreningen ikke er herre over situationen i øjeblikket. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Det traditionsrige Svendborgløb i maj bliver på grund af cornavirus ikke til noget i år. Formanden for arrangøren SG Atletik ærgrer sig og forventer udgifter i forbindelse med aflysningen.
Annonce

Svendborg: Der bliver ikke nogen 32. udgave af Svendborgløbet. I hvert fald ikke i 2020. I lyset af den udvikling coronavirus har sendt hele landet ud i, har foreningen SG Atletik valgt at tage konsekvensen og aflyse løbet.

Noget foreningens formand Allan Roed er trist over.

- Nu har jeg stået i spidsen for det her så længe. Så det at skulle springe løbet over på grund af en virus er meget ærgerligt. Men det er vi ikke herrer over, og vi følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger, fortæller formanden.

Annonce

Ingen ny dato

Allan Roed og bestyrelsen i SG Atletik har valgt, at aflysningen er definitiv i år. Svendborgløbet får dermed ikke en ny dato i 2020. Og det er der en altoverskyggende grund til.

- Det er noget, vi virkelig har vendt og drejet i bestyrelsen. For godt nok deltager op mod 2.000 løbere, men rykker vi løbet hen i august eller september, ender vi med at gøre som langt størstedelen af alle andre ramte arrangementer lige nu. Og så vil vi ikke kunne tiltrække det samme antal løbere. Mange af de tilmeldte løbere kommer som grupper fra arbejdspladser rundt omkring, og det vil vi simpelthen ikke kunne nå at omorganisere, siger atletikformanden.

Han og bestyrelsen har desuden forberedt sig på, at foreningen oven på årets aflysning vil komme til at tabe penge. Opgaven bliver nu at gøre tabet så lille som muligt.

- Dem, vi har skrevet rundt til for at aflyse aftaler, er heldigvis forstående. Men der kan eksempelvis blive nogle udgifter til det administrative arbejde i forbindelse med tidtagningen, selvom den nu ikke bliver til noget, siger Allan Roed.

Den forventede indtjening til Svendborg Gymnastikforening bliver derfor heller ikke noget. Indtjeningen under Svendborgløbet udgør ellers en del af SG Atletisk eksistensgrundlag.

Også et andet stort atletik-arrangement "Skole OL", som foreningen skulle have været med til afviklingen af på Høje Bøge Stadion 2. maj, forventer Allan Roed, at man må aflyse.

Alt er dog ikke skidt for SG Atletik, mener formanden. Han forventer nemlig, at Svendborgløbet kan vende tilbage til maj næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce