Annonce
Navne

Svendborgdreng fejrer bogdebut under indespærring i Italien

Eigil Høyrup har ekstra tid til at tegne, nu hvor udgansgforbuddet har sat en stopper for sociale aktiviteter.
Eigil Høyrup har udgivet en humoristisk børnebog. Lige nu har han god gavn af sin sans for humor under udgangsforbuddet i Torino, hvor han bor med sin familie.

Øjeblikket, hvor en forfatter får sin nytrykte bog mellem hænderne er altid ventet med spænding. Men for Eigil Høyrup trækker spændingen ud.

For over en uge siden udkom hans børnebog "Den kongelige franske hotdog" på forlaget Mellemgaard, men selv har han endnu ikke set den fysiske bog.

Han er sammen med sin familie i husarrest ligesom alle de andre borgere i Torino, hvor han bor.

- En af mine venner havde fået et anmeldereksemplar og bladrede det igennem på et videoopkald for mig. Men det er jo ikke helt det samme, konstaterer Eigil Høyrup.

Han havde forestillet sig, at han skulle til Danmark og holde reception for bogen og ved samme lejlighed besøge sin mor i Svendborg. Eigil Høyrup er vokset op i Vester Skerninge og Svendborg og er student fra Svendborg Gymnasium, men han har siden 2008 boet i Torino sammen med sin italienskfødte hustru Federica og deres to børn, Filippo på ti år og Alberto på syv.

Det har udgangsforbuddet i Torino og de lukkede grænser sat en effektiv stopper for. Borgernes bevægelsesfrihed er begrænset til at købe dagligvarer en person ad gangen iført engangshandsker og mundbind, og de, der har en hund, må lufte den indenfor en begrænset radius.

Eigil Høyrups familie har ingen hund, men han priser sig lykkelig for, at de har en lille gårdhave, hvor han dagligt tager børnene ned for at lege.

- De har klaret det utroligt pænt. Vi klarer den med store mængder lego og lektier. Vi er meget privilegerede i vores familie, siger Eigil Høyrup, som ikke har oplevet dødsfald blandt sin nærmeste omgangskreds i forbindelse med epidemien. Hans indkomst er heller ikke alvorligt ramt. Som freelance multimediedesigner er han vant til at arbejde hjemmefra, og hans kones arbejde kan også udføres fra hjemmet.

Dermed er familien langt bedre stillet end for eksempel de mange restauratører i byen.

- Her plejer at være fuldstændig fyldt på restauranterne. Vi tager typisk selv ud at spise en gang om ugen, det er ret almindeligt i Italien, fortæller Eigil Høyrup.

Eigil Høyrup

Eigil Høyrup er født på Svendborg Sygehus i 1978.

Han er dels vokset op i Vester Skerninge, dels i Svendborg, og han er student fra Svendborg Gymnasium.

Han har en bachelor i middelalderarkæologi og er uddannet multimediedesigner.

I 2004 mødte han italienske Federica, som han i dag er gift med.

Parret har siden 2008 boet i Torino, og de har to børn sammen.

"Den kongelige franske hotdog" er på 32 sider og illustreret med Eigil Høyrups egne tegninger.

Den er udgivet på forlaget Mellemgaard.

Arrogant mad

Hans børnebog handler netop om mad - og ikke så lidt om snobberi.

- Jeg hørte et radioprogram, hvor de snakkede om, hvornår mad er arrogant og kom med eksempler på det. Det satte noget i gang i hovedet på mig, fortæller Eigil Høyrup.

Dermed fandt han inspiration til historien om mesterkokken Pierre de la Fontaine, der er udvalgt til at lave frokost til den frankofile konge. Da tiden løber fra kokken, får han hjælp fra den kvikke italienske køkkenassistent Giovanni til at finde en løsning, som får den snobbede konge til at sætte pris på et hurtigt måltid: En fransk hotdog.

- Jeg har forsøgt at lave et gammeldags eventyr med moderne elementer. Historien spiller på rivaliseringen mellem italienere og franskmænd, som minder om den, danskere har med svenskere.

Annonce

Positivt livssyn

Eigil Høyrup har lige nu god gavn af den humoristiske sans, som præger bogen.

- Jeg har i det hele taget et positivt livssyn, siger han.

Han bruger tiden på nærvær med børnene, som selvfølgelig har fået "Den kongelige franske hotdog" læst højt flere gange. Filippo og Alberto er tosprogede, og Eigil Høyrup er også gået i gang med at læse "Ringenes Herre" for dem.

Familien hygger sig også med sang og musik på altanerne sammen med naboerne. Filippo spiller bas og Eigil Høyrup spiller selv "lidt hyggeguitar".

- Så da bogen udkom, holdt jeg en improviseret tale for min kone og børnene og skålede med naboen fra altanen.

"Den kongelige franske hotdog" udkom den 14. april, men Eigil Høyrup har endnu ikke haft den fysiske bog mellem hænderne.
Annonce

I stedet for at holde reception for bogen, har Eigil Høyrup lavet denne video

Annonce
Svendborg For abonnenter

Forældre ser stort på færdselsreglerne ved Ørkildskolen: Politikommissær er voldsomt overrasket

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Mere til lærerne, mindre til hjemmeplejen og fri psykolog til unge: Ærøs politikere er tilfredse med nyt forlig

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Sport

I Ronaldos fodspor: Nyborg-drengen Magnus skriver kontrakt med europæisk storklub

Navne For abonnenter

60 år: Jens Garfalk måtte lære lederjobbet med lynets hast: - Den fik han sgu oversolgt

Ærø

Kronik: En havnerundfart med hund

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

76-årige Bent er blind og skal springe ud af et fly: - Jeg kan jo ikke se, hvor langt der er ned

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

Så er de klar til at kringle den

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Nekrolog: Søren Lenschau Andersen var et anker og en superstjerne indtil livet sled ham op som 38-årig

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Sport For abonnenter

Hvem kan stoppe Svendborg-Oure FA - B1913 vil efter pokalbraget levere alt mod DS-topholdet

Langeland For abonnenter

Kenny og Jeanette er langtidsledige og var til borgermøde for at blive klogere: - Det ville være rart at vide, hvad der skal ske med folk på kontanthjælp

Danmark

Politiet gransker atter selvmordslægen Svend Lings: - Der er ikke nogen dom, der kan få mig til at stoppe

Annonce