Annonce
Sport

Svendborg Rabbits ser frem til 'finale' mod Randers Cimbria

Svendborg Rabbits-spillerne skal finde finale-indstillingen frem mod Randers Cimbria. Foto: Katrine Becher Damkjær
Onsdagens kamp mod Randers Cimbria er som en finale for Svendborg Rabbits, der med en sejr trækker fra randrusianerne i kampen om at ende i top 3.

BASKETBALL: I næste runde i Basketligaen drager Svendborg Rabbits til Kronjylland, hvor Randers Cimbria venter.

Til den kamp øjner Rabbits-direktør Troels Mortensen en gylden mulighed for at trække fra netop Randers i rækken.

- Qua vi slog Bakken Bears sidst, så føler vi, at vi med en sejr over Randers kan slå et afgørende hul i tabellen i kampen om tredjepladsen. Den vil være vigtig at få, for den vil give en bedre seedning i kvartfinalen. Oven i det vil vi også undgå Bakken Bears i en eventuel semifinale, siger Troels Mortensen til Sport Fyn.

Annonce

- Vi skal behandle kampen som en slags finale. Jeg har nævnt flere gange for dem, at de skal komme med en finale-indstilling.

- Det er et godt hold, vi skal møde, og de er godt nok inde i en mindre krise, men den må de også få vendt på et tidspunkt. Det skulle helst ikke være mod os.

Seks point er nok

Inden kampen er de sydfynske kaniner placeret på tredjepladsen med 28 point, mens Randers er lige efter med 26 point. Der resterer fire kampe for begge hold - så altså otte mulige point. Dog skal Rabbits kun bruge seks.

- Jeg tror, vi skal hente seks point. Vi skal slå Randers, Amager og Herlev Wolfpack, men det er Randers-kampen, der er nøglen. Hvis vi vinder den, så ser det rigtig godt ud, siger Mortensen og uddyber om de to kampe mod pro B-holdene:

- Vi har respekt for dem, men vi er også selvsikre nok til at sige, at vi har et bedre hold end de to.

Annonce

Randers-rokade

Randers har tabt fem kampe i træk før opgøret mod Rabbits. Det har ført ændringer med sig på trænerbænken, hvilket har gjort det sværere for kaninerne at analysere onsdagens modstander.

- Det ligner, at de har lavet en rokade på trænerbænken, hvor assistenttræneren har taget mere over på spilkaldene, så det gør det lidt svært at forberede sig på, hvilke eventuelle systemer de kommer med. Det har vi ikke den helt store føling med, siger Rabbits-direktøren og fortæller, at Leonardo Carlino som den eneste ikke bliver klar til kampen, da han sidder ude med rygproblemer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce