Annonce
112

Svendborg Kommunes kontrol virkede: Falske fakturaer blev ikke betalt

Økonomidirektør i Svendborg Kommune Jens Otto Kromann glæder sig over, at kommunens kontrolsystem virker. Foto: Kasper-Emil Tornfeldt
Svendborg Kommune har sandsynligvis ikke mistet penge, da svindlere købte ind på kommunens regning. De falske fakturaer blev opsnappet i kommunens kontrol, inden de blev betalt.

Svendborg: Økonomichef i Svendborg Kommune Jens Otto Kromann mener ikke, at indkøb af varer bestilt af svindlere i kommunens navn har kostet kommunen penge.

Bedragerisagen, hvor en nu varetægtsfængslet mand er sigtet for at udgive sig for indkøber i Svendborg Kommune og for at have købt design og it-udstyr til sig selv, har tværtimod bevist, at kontrollen i kommunen fungerer, som den skal.

- Vi har over en lang periode været opmærksom på det her og været i tæt dialog med vores medarbejdere, om hvorvidt der skulle være betalt nogle regninger, hvor vort navn er misbrugt, siger Jens Otto Kromann.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke kan ske, når der er mennesker involveret. Men jeg mener ikke, at der er smuttet nogle regninger gennem systemet.

Økonomichefen er tryg ved den kommunale kontrol.

- Vi har et kontrolsystem, der fanger, når der er mærkelige regninger, som for eksempel en designerstol. Sådan en ville stå og blinke, og det er meget betryggende, siger han og forklarer, at en medarbejder ikke kan bestille, betale og modtage en vare selv.

- En medarbejder kvitterer for varen, måske er der en anden, der bogfører betalingen, mens der altid er en tredje, der anviser pengene. Men der er altid minimum to personer inde over hver udbetaling, og det fungerer, siger han.

Annonce

Vi har et kontrolsystem, der fanger, når der er mærkelige regninger, som for eksempel en designerstol. Sådan en ville stå og blinke, og det er meget betryggende.

Jens Otto Kromann, økonomidirektør i Svendborg Kommune

Sagen efterforskes stadig

Jens Otto Kromann mener i øvrigt ikke, at der er så meget nyt i, at nogle prøver at misbruge kommunens navn.

- For ti år siden kunne der jo også komme en mand ind i en butik og sige "Dav, jeg kommer fra kommunen" og bede om at få regningen sendt. I dag er det bare lidt nemmere, fordi det kan ske elektronisk, siger han.

- Men mig bekendt er der altså ikke betalt noget, som vi ikke selv har bestilt.

Den 31-årige mand, som torsdag blev varetægtsfængslet ved Retten i Svendborg, er sigtet for bedrageri mod møbel- , lampe- og it-firmaer og andre ved bestilling af varer i blandt andet Svendborg Kommunes navn. Også flere private firmaer har fået misbrugt deres navn og data i den omtalte sag.

Fyns Politi har opgjort det samlede bedrageri, som dækker over knap 30 tilfælde begået siden oktober 2019, til 708.000 kroner.

Sagen, der er foregået for lukkede døre, er dog endnu ikke færdigefterforsket, og politiet mistænker, at der er flere personer involveret i svindlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Ærø får en helt ny uddannelse: Marstal Navigationsskole åbner en færgeføreruddannelse i efteråret

Svendborg

Plejehjem åbner for flere besøg

Annonce