Annonce
112

Svendborg Kommunes kontrol virkede: Falske fakturaer blev ikke betalt

Økonomidirektør i Svendborg Kommune Jens Otto Kromann glæder sig over, at kommunens kontrolsystem virker. Foto: Kasper-Emil Tornfeldt
Svendborg Kommune har sandsynligvis ikke mistet penge, da svindlere købte ind på kommunens regning. De falske fakturaer blev opsnappet i kommunens kontrol, inden de blev betalt.

Svendborg: Økonomichef i Svendborg Kommune Jens Otto Kromann mener ikke, at indkøb af varer bestilt af svindlere i kommunens navn har kostet kommunen penge.

Bedragerisagen, hvor en nu varetægtsfængslet mand er sigtet for at udgive sig for indkøber i Svendborg Kommune og for at have købt design og it-udstyr til sig selv, har tværtimod bevist, at kontrollen i kommunen fungerer, som den skal.

- Vi har over en lang periode været opmærksom på det her og været i tæt dialog med vores medarbejdere, om hvorvidt der skulle være betalt nogle regninger, hvor vort navn er misbrugt, siger Jens Otto Kromann.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke kan ske, når der er mennesker involveret. Men jeg mener ikke, at der er smuttet nogle regninger gennem systemet.

Økonomichefen er tryg ved den kommunale kontrol.

- Vi har et kontrolsystem, der fanger, når der er mærkelige regninger, som for eksempel en designerstol. Sådan en ville stå og blinke, og det er meget betryggende, siger han og forklarer, at en medarbejder ikke kan bestille, betale og modtage en vare selv.

- En medarbejder kvitterer for varen, måske er der en anden, der bogfører betalingen, mens der altid er en tredje, der anviser pengene. Men der er altid minimum to personer inde over hver udbetaling, og det fungerer, siger han.

Annonce

Vi har et kontrolsystem, der fanger, når der er mærkelige regninger, som for eksempel en designerstol. Sådan en ville stå og blinke, og det er meget betryggende.

Jens Otto Kromann, økonomidirektør i Svendborg Kommune

Sagen efterforskes stadig

Jens Otto Kromann mener i øvrigt ikke, at der er så meget nyt i, at nogle prøver at misbruge kommunens navn.

- For ti år siden kunne der jo også komme en mand ind i en butik og sige "Dav, jeg kommer fra kommunen" og bede om at få regningen sendt. I dag er det bare lidt nemmere, fordi det kan ske elektronisk, siger han.

- Men mig bekendt er der altså ikke betalt noget, som vi ikke selv har bestilt.

Den 31-årige mand, som torsdag blev varetægtsfængslet ved Retten i Svendborg, er sigtet for bedrageri mod møbel- , lampe- og it-firmaer og andre ved bestilling af varer i blandt andet Svendborg Kommunes navn. Også flere private firmaer har fået misbrugt deres navn og data i den omtalte sag.

Fyns Politi har opgjort det samlede bedrageri, som dækker over knap 30 tilfælde begået siden oktober 2019, til 708.000 kroner.

Sagen, der er foregået for lukkede døre, er dog endnu ikke færdigefterforsket, og politiet mistænker, at der er flere personer involveret i svindlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min Mening: Tag en social pause

Jeg har her i februar gjort noget vigtigt for mit mentale velbefindende: Taget en lang pause fra mit, og alle andre danskeres, foretrukne sociale medie – Facebook. Måske ikke noget stort spring for menneskeheden, og jeg kan nok ikke sælge filmrettighederne for nogen stor sum, men for mig en frisættende begivenhed, i al dens maskinstormer-agtige banalitet. Jeg har været en del af produktet, Facebook sælger siden 2008, og jeg har – med nogen skam og undren at melde – i perioder brugt langt mere tid på fænomenet, end jeg bryder mig om at tænke på. Ikke at jeg bør føle nogen form for skam. For reklamemediet Facebook er jo netop designet til, at dets brugere SKAL spendere tid på det, og det helst i stride strømme. Snedig adfærdspsykologi indgår i Facebooks berømte algoritmer, der alene handler om at holde brugerne fast. Få dem til at ”engagere sig”, som det hedder på socialt mediesprog. Nu tror jeg heldigvis på personligt ansvar, så jeg foretrækker at se mig selv som bruger af Facebook. Ellers var ”offer for” måske en mere nærliggende betegnelse. Netop tidsforbruget, kombineret med stadigt mindre relevant indhold gjorde udslaget. Algoritmen er så viseligt indrettet, at den altid vil servere mere af det, den opdager, at man kan lide. Klik på kattevideoer fører til flere kattevideoer. Og har man, som jeg, en tendens til mest at klikke på nyhedsstof, fyldes ens feed ubønhørligt af alskens skræk og rædsel: Klimakriser, flygtningekriser, finansielle kriser, vold, trafikdrab – you name it. Og det i mængder, der hurtigt kan gøre selv den mest robuste sjæl ked af det. Man bliver med andre ord stopfodret med negative historier og ender nemt med at tro, at verden vitterligt ser ud, som ens Facebook-feed beskriver den. Og man glemmer at lægge mærke til alt det gode, smukke og meningsfyldte, den virkelige verden omgiver os med. Ideen var ellers god. Facebook startede som et bud på at forbinde alle med alle andre. Venner, familier, kollegaer kunne uafhængigt af tid og rum holde forbindelsen, let og uforpligtende. Men som med alt andet på nettet fulgte den ekstreme kommercialisering lige i hælene på den fine ide. Og over årene er Facebook endt som en noget skandaliseret, multi-milliard, global reklamemastodont. Adskillige historier om kriminel håndtering af brugerdata, påvirkning af demokratiske valg, skatteunddragelse, senatshøringer og EU-undersøgelser flyder tæt i mediets kølvand. Og så er der det med indholdet. Facebook er stort set ukurateret, og hvem som helst kan påstå hvad som helst. Helt omkostningsfrit. Man kan endda blokere sine kritikere, så den version af virkeligheden, man ønsker at forkynde, står helt uimodsagt og skarpt. Med andre ord er Facebook et perfekt redskab til spredning af fake news, alle hånde konspirationsteorier og underlødige politiske holdninger. Et faktum mediet gennem årene ikke har haft den store lyst til at anerkende. Facebook har indtil videre vendt håndfladerne opad og nægtet at tage ansvar for det indhold, dets brugere lægger op. Tiderne skifter, og vi ser nu vage forsøg på at fjerne indhold i strid med ”fællesskabets” – altså Facebooks egne – regler. Men det er for lidt og for sent. Vi er langt væk fra det sociale udgangspunkt, og tilbage er reklamer, ligegyldighed, og alt for lidt af det personlige indhold, man engang loggede på for at se, like og dele. At vinke farvel til Facebook er på den baggrund nærliggende, men hvad sætter man i stedet for? Gode bud er historier, fordybelse og eftertanke leveret i form af litteratur, der efter sigende gør en til et mere empatisk menneske. Andre bud findes naturligvis. Hovedsagen er, at man tager kontrollen tilbage og retter sin tid og opmærksomhed mod verden omkring os.

Annonce