Annonce
Svendborg

Svendborg Kommune åbner nyt botilbud: Antallet af borgere med psykiske problemstillinger er steget

Hanne Klit (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget, glæder sig over, at Svendborg Kommune åbner et nyt botilbud på Skovsbovej. Pressefoto: Tim Kildeborg Jensen
Et nyt botilbud til borgere med psykiske vanskeligheder og særlige sociale problemstillinger er åbnet i Svendborg Kommune.
Annonce

Svendborg: Et nyt botilbud til borgere i Svendborg Kommune, som har det svært, åbner tirsdag 1. december på Skovsbovej 111 i Svendborg.

Her kan borgere med psykiske vanskeligheder og særlige sociale problemstillinger bo, hvis de i en midlertidig periode har behov for støtte. Det kunne for eksempel være en person, som efter en længere indlæggelse har et særligt behov for omsorg og støtte for at kunne klare sig i sin egen bolig.

- På landsplan og også lokalt i Svendborg er der en stigning i antallet af borgere med psykiske problemstillinger. Vi ved, at en god andel af denne gruppe kan blive uafhængige af vores hjælp, hvis vi støtter dem intensivt i en kortere periode, siger Svendborg Kommunes socialchef Hasse Jacobsen ifølge en pressemeddelelse.

Også Hanne Klit (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget, ser botilbuddet som en vigtig sag.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har øget vores muligheder for at hjælpe borgere med psykiske vanskeligheder og særlige sociale problemstillinger. For mig er det vigtigt, at alle får mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Nogle har behov for støtte til at opnå dette, og derfor er det så vigtigt, at vi udvikler kommunens tilbud i takt med borgernes behov, siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Tilbuddet består af seks selvstændige lejligheder med to værelser og et badeværelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Et godt og affaldsfattigere 2021

Navne

80 år: Finnebarn blev på Langeland

Annonce