x
Annonce
Svendborg

Svendborg havde masser af delfinspørgsmål i Debatteriet

Der var godt fyldt på bladhusets første sal, og spørgsmålene stod i kø, da avisen indbød til debat om den delfin, der nu i månedsvis har opholdt sig i svendborgensisk farvand. Foto: Linea Marie Andersen
Spørgsmålene til chefbiolog ved Fjord og Bælt Jakob Højer Kristensen var mange, da han under onsdagens Debatteriet i bladhuset i Svendborg besvarede spørgsmål om Svendborgs svømmende gæst.

Svendborg: Hvorfor er den her? Hvor længe bliver den her? Hvor kommer den fra? Spørgsmålene stod ligefrem i kø, da vi her på Fyns Amts Avis onsdag aften inviterede læserne til Debatteriet i mediehuset i Svendborg om det, som vel nok er på alle svendborgeniske læber lige nu - delfinen i Svendborgsund.

For at kunne svare på de mange spørgsmål havde avisen inviteret chefbiolog ved Fjord & Bælt i Kerteminde Jakob Højer Kristensen. Og spørgelysten var stor blandt de mange fremmødte på første salen. Allerede inden Jakob Højer Kristensen havde færdiggjort sit cirka tyve minutter lange oplæg om de forskellige hvalarter i de danske farvande, måtte han besvare de første spørgsmål om den delfin, der tilmed har fået sin egen Facebook-gruppe.

Og som ingen endnu rigtig kan blive enig om at navngive.

- For nemheds skyld kalder jeg ham Svend i aften, indledte chefbiologen inden spørgerunden.

Annonce
Chefbiolog ved Fjord og Bælt Jakob Højer Kristensen fortalte og fortalte og fik hurtigt varmet stemmebåndet, sådan som spørgsmålene flød fra første salen i bladhuset. Foto: Linea Marie Andersen

Hvorfor, hvad, hvor

At Svendborg er meget optaget af delfinen, som nu er observeret i Svendborgsund i fire måneder - måske endda et halvt år - er tydeligt. Nogle er endda begyndt at bruge udtrykket "Fyn er delfin", kunne chefredaktør Rikke Bekker indledende berette.

Om Fyn så er delfin, ja, det havde Jakob Højer Kristensen et lidt blandet svar på.

- Svend, som er et såkaldt øresvin, hører ikke til her. Men det er ikke usædvanligt at se hans slags i de danske farvande. Og jeg må ærligt sige, at jeg ikke ved, hvorfor han er kommet her til og er blevet så længe, svarede chefbiologen.

Samtidig ville han dog gerne komme med et bud på, hvor Svend kan være fra, inden han svømmede ind i Svendborgsund.

- Generelt har delfiners færden været meget svær at holde styr på. Og faktisk ved vi meget mindre om delfiner end eksempelvis maresvin. Men med GPS-teknologi, som I alle har i jeres telefoner, er vi kommet mysteriet nogle svar nærmere, forklarede Jakob Højer Kristensen, før han fortsatte.

- I Skotland findes der en flok på cirka 100 dyr, og delfiner er kendt for at kunne tilbagelægge meget store afstande. Så måske er Svend der fra, fortalte han.

I salen ville Finn Nowack gerne vide, om delfinen med sine meget fintfølende hørelse bliver forstyrret af den tunge skibstrafik omkring Svendborg.

Det havde Jakob Højer Kristensen også et bud på.

- Delfiner som Svend hører ganske rigtig bedre under end over vand. Men de laver også selv lyde, som er meget højere, end både dine og mine ører kan opfange. Noget andet er, at delfiner kan vænne sig til meget. Så det er slet ikke sikkert, at han generes af lyden. Og hvis han gør, svømmer han væk, lød det fra chefbiologen.

Svend er ikke altid sød

Blandt de fremmødte havde overraskende mange været endog meget tæt på delfinen. Alle som én dog oven vande. Og der bør man også blive, mener Jakob Højer Kristensen. For selvom Svend ser sød ud, er han et vildt dyr. Et 200 til 300 kilo tungt baseball-bat med tænder som chefbiologen meget rammende beskrev det ellers på mange måder interessante væsen.

Chefbiologens opfølgende udmelding sendte da også et mindre gib gennem aftenens forsamling.

- Det er ikke uset, at øresvin som Svend har slået marsvin ihjel. Øresvin kan lige frem kyle rundt med marsvin, som vejer meget mindre. Øresvin kan også være rigtig hårde ved hinanden og slås meget, forklarede Jakob Højer Kristensen

Det fik et andet spørgsmål frem. For hvorfor har vi her i Svendborg så oplevet et meget kontaktsøgende øresvin?

- Det har jeg hørt mange forklaringer på. Jeg har mødt en kvinde, som påstod, at det tiltrak delfiner, når hun på sin båd tændte for radioen. Men jeg tror allemest, det er spørgsmål om nysgerrighed fra dyrets side af, sagde chefbiologen.

Dykker og fotojournalist Nanna Kreutzmann var i november i Svendborg for at fotografere delfinen. Foto: Nanna Kreutzmann

Dør Svend i Svendborg?

I det hele taget kredsede aftenen om Svend. Clara Skovsgaard ville gerne vide, om Svend er ensom i det svendborgensiske farvand.

- Hunner er mere sociale end mandlige øresvin. Og Svend er en han. Så det, vi ser her i Svendborg, er ikke unormalt. Men genetisk er Svend programmeret til at opsøge en mage og flokke af øresvin, forklarede Jakob Højer Kristensen.

På falderebet kom spørgsmålet: Dør Svend i Svendborg?

Det kunne Jakob Højer Kristensen dog umiddelbart afkræfte.

- Så længe der er mad nok, og vandet ikke bliver til is, kan Svend uden problemer være her. Og ændrer forholdene sig, svømmer han nok bare væk, lød forklaringen.

Slutteligt opfordrede Jakob Højer Kristensen forsamlingen til at sende billeder af Svend ind til Fjord og Bælt. Særligt er rygfinnen interessant. Den kan nemlig være med til at fortælle, om man er stødt på Svend før.

Jakob Højer Kristensens mail-adresse er: jakob@fjord-baelt.dk

Det sker sjældent, at en delfin kigger forbi Svendborg - og bliver i længere tid - så "Svend" er et samtaleemne i alle aldersgrupper. Foto: Linea Marie Andersen
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Skoler og daginstitutioner åbner torsdag den 16. april: - Det kommer til at være en anden hverdag, end den vi kendte før corona

Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Annonce