Annonce
Svendborg

Svendborg får et corona-testcenter på Ryttervej

Svendborg Idrætscenter bliver ikke berørt at placeringen af testcentret, som skal ligge på et grusareal lidt væk fra centrets parkeringsplads og hovedindgang. Arkivfoto: Roland Petersen
I næste uge går kommunen i gang med at rejse hvide telte på et areal ved idrætscentret på Ryttervej. Her skal der kunne testes 1000 mennesker om dagen for coronavirus.

Svendborg: Der skal testes 15.000 danskere om dagen for covid-19-smitte, har myndighederne besluttet. På Fyn skal der derfor rejses fem testcentre, og ét af dem skal ligge i Svendborg.

Det fremgår af en henvendelse, Svendborg Kommune har fået fra Fyns Politi, oplyser borgmester Bo Hansen (S).

- Vi ved ikke så meget om det. Vores opgave er ren logistik. 50 gange 50 meter skal placeres et sted, hvor der er god infrastruktur og gode parkeringsforhold, og der er derfor, vi har zoomet ind på Ryttervej. Det er sådan et sted, hvor vi hurtigt kan stille noget op og tage noget ned. Vi har jo tit skabt noget midlertidig i det område. Så det er vores bedste bud, siger han.

Af den skrivelse, kommunen har modtaget, fremgår det, at testcentret gerne skal ligge i nærheden af sygehuset, uden dog at ligge på sygehusets område.

- Vi kunne sådan set godt have fundet det areal mere bynært, men det skulle helst heller ikke være noget, der karambolerer med alt muligt andet liv, der så kunne være i en bymidte. På Ryttervej er der lidt luft og plads omkring, og det tror vi er godt for både omgivelserne og os alle sammen, forklarer borgmesteren.

Annonce

Idrætscentret kan godt åbne

Det er meningen, at testcentret skal blive liggende indtil sommer, uden der dog er fastsat nogen nærmere dato. Men en eventuel åbning af idrætscentret inden da bekymrer dog ikke Bo Hansen.

- Det kan godt lade sig gøre, for testcentret kommer til at ligge på grusarealet til venstre for idrætscentret. Så selve den asfalterede parkeringsplads kommer ikke til at være en del af det, siger han.

De øvrige testcentre kommer til at ligge i Nyborg, Middelfart og Odense, hvor der skal ligge to. De skal hver kunne teste i gennemsnit 1000 personer dagligt.

I Svendborg begynder arbejdet med opsætningen i næste uge, men der er ikke sat dato på, hvornår det skal åbne. Men når det gør, bliver det ikke med kommunalt ansatte som bemanding.

- Der er i hvert fald ingen meldinger om, at vi skal stille personale til rådighed. Alt det sundhedsfaglige ligger i regionen, så vi kommer ikke til at skulle involvere os særligt meget i det. Vi skal skabe de fysiske rammer og alt det, der hører til der, men det, der foregår inde i teltet, er der nogle andre, der har styr på, siger Bo Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

GOG

GOG forlænger med stregtalent

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce