Annonce
Faaborg-Midtfyn

Sundrenden, boliger og Tulipbygningen: Politikerne sætter millioner i Faaborg

Åbning af Sundrenden kan være med til at gøre et nyt boligområde endnu mere attraktivt, foreslog GHB Landsarkitekter allerede for lille års tid siden. Illustration: GHB Landskabsarkitekter.
En del af budgetforliget betyder, at kommunalpolitikerne har aftalt at investere et trecifret millionbeløb i Faaborg de næste fire år. Pengene investeret i byudvikling i den sydlige del af byen, i museerne, i renovering af Uglen og trafiksikkerhed for skolebørn
Annonce

Faaborg: Mange faaborgensere føler sig udfordret på deres tålmodighed i forhold til den store, tomme slagterigrund, som Danish Crown rømmede i 2016.

Det er relativt få og små tiltag, der er gjort for at få det 30.000 kvadratmeter store område gjort til et aktiv for byen, siden GHB Landskabsarkitekter for snart et år siden vandt arkitektkonkurrencen med et gennemtænkt bud på budviklingen.


Vi er indstillet på at få Tulipbygningen aktiveret i hvert fald midlertidigt, og det skal vi nu have talt igennem.

Borgmester Hans Stavnsager (S)


Politikerne har dog fået sat skub i udviklingens af Øhavsmuseets besøgcenter i Frølageret, åbnet for trafik og åbnet for aktiviteter på vestkajen, åbnet for vand og strøm i direktørboligen, og bygget et madpakkehus.

Annonce

Mere liv på Slagterigrunden

Næste år bliver der sat ekstra skub i investeringerne, har kommunalbestyrelsen besluttet med budgetforliget:

"I Faaborg tages fat på at udmønte dele af arkitektkonkurrencengennem fx klimasikring, nye boliger ved havnebadet, og der igangsættes undersøgelser om, hvorvidt Sundrenden skal genåbnes. Samtidig skal Slagterigrunden for alvor bringes i spil som dynamo for byens udvikling. Denne sommer har tydeligt vist, at Faaborg er meget attraktiv for turister, og netop Slagterigrunden med Tulip-bygningen kan bruges til at skabe endnu mere liv, som kan tiltrække turisme og erhverv," hedder det i forligsteksten.

Annonce

75 mio. kr. til Faaborg Syd

Konkret er der sat 6,3 mio. kr. af på næste års budget, men der ligger et politisk håndslag på, at der frem mod 2025 skal investeres svimlende 75 mio. kommunale kr. i den del af Faaborg - hvis man regner investeringer i de to museer, Faaborg Museum og Øhavsmuseet med.

Og det er i virkeligheden kun starten. Alene klimasikringen af Faaborg løbet nemt op i over 50 mio. kr. og det er usikkert, hvor stor en del af den regning, Faaborg-Midtfyn kan få hjælp til af staten.

Borgmester Hans Stavnsager vil bruge sommerens gode erfaringer til at gøre Slagterigrunden til et endnu større aktiv for Faaborg. Foto: Palle Søby

- Ja, der er mange ting, vi skal have overblik over, og det bruger vi så 2021 til at få, men der er ingen tvivl om, at vi skal i gang med at have sikret Faaborg mod oversvømmelser, så vi investerer i at finde de rigtige løsninger, siger borgmester Hans Stavnsager (S).

Annonce

Sundrenden i det fri

Det samme gælder Sundrenden:

- Vi fik nogle gode input i arkitektkonkurrencen til, hvordan vi kan gøre den til et aktiv for et nyt boligområde ved den gamle stationsbygning, men vi skal have undersøgt, hvor meget det egentlig vil koste, og hvilke tekniske udfordringer, der ligger i det, så det tager vi fat på, oplyser han.

Her skal de kommunale millioner bruges i Faaborg

Udvikling af Slagterigrunden: Godt 11 mio. kr. over de næste fire år.

Udvikling af kulturområdet, inklusiv åbning af Sundrenden: Små 13 mio. kr. på fire år.

Stormflodssikring: Godt 14 mio kr. over fire år.

Øhavsmuseet, besøgscenter og landskabsmuseum: 17,6 mio. kr. i 2023-24.

Faaborg Museum, renovering og udvikling: 20 mio. kr. i 23-24.

Øhavsskolen Uglen, ombygning/modernisering: 38,1 mio. kr. over fire år.

Cykelstier og trafiksikkerhed: 40 mio. kr. over fire år. Det er uvist, hvor mange af pengene, der skal bruges i Faaborg.

Politisk ligger der også en erkendelse af, at Tulipbygningen er lidt af et smertensbarn. Mange faaborgensere mener, den også burde være revet ned. Jørgen Nørregaard Dahl kaldte den i et læserbrev forleden "en skamstøtte over kommunale fejlbeslutninger", mens GHB Landskabsarktiekter dog så masser af potentiale i det rustikke minde over industrislagteriet.

Annonce

Tulipbygningen skal nok gøres aktiv

- Vi er indstillet på at få Tulipbygningen aktiveret i hvert fald midlertidigt, og det skal vi nu have talt igennem. Bygningen rummer mange muligheder. Vi har et ønske om at udleje den til kølebygning på hånden, men det kan også være, den kan indrettes til skiftende aktiviteter, markeder, loppemarkeder, koncerter eller andre kulturelle aktiviteter, nævner borgmesteren.

Nu lægges vand og strøm ind i Tulipbygningen, og der åbnes for en diskussion, om den skal bruges til udlejning, markedsplads, koncerter, eller noget helt fjerde. Foto: Bent Warncke.

Ud over den sydlige del af byen, har politikkerne blandt andet reserveret 38 mio. kr. til renovering af Øhavsskolen Uglen samt penge til at få undersøgt og forbedret sikkerheden for svage trafikanter, især cyklende skolebørn i Faaborg.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce