Annonce
Fyn

Sundhedsklinik i Vollsmose sidste mulighed hvis praktiserende læger fortsat siger nej

Annette Blynel (SF): - I andre kommuner har vi søgt om og fået lov til at lave en regionsklinik, så det kan vi selvfølgelig også gøre i Vollsmose. Arkivfoto: Robert Wengler
Hvis det ikke lykkes regionen at finde praktiserende læger, der vil arbejde i Vollsmose, er der én mulighed tilbage - at etablere en klinik drevet af enten regionen eller en privat aktør som Falck.

Det er svært for Region Syddanmark at finde praktiserende læger, der har lyst til at arbejde i Vollsmose. Og skulle det seneste tiltag - et tilbud om at drive en satellitpraksis i området - heller ikke få succes, er der stadig en mulighed tilbage, mener SF's medlem af regionens nære sundhedsudvalg, Annette Blynel.

Hun vil i den situation foreslå en klinik drevet af enten regionen eller en privat aktør som fx Falck:

- I andre kommuner har vi søgt om og fået lov til at lave en regionsklinik, så det kan vi selvfølgelig også gøre i Vollsmose. Sundhedsministeriet har tidligere givet os 3,6 mio. kroner til at etablere en lægeklinik, og de penge vil vi selvfølgelig gerne kunne bruge her også, siger hun, velvidende, at det så vil kræve en ny ansøgning.

Hun mener, forløbet indtil nu er trukket unødigt i langdrag og foreslår derfor, at politikerne bag beslutningsflertallet i region og kommune mødes for at få sat mere skub i processen.

- Vi skal have fundet en fælles strategi for det videre arbejde. Fx ærgrer det mig, at kommunens sundhedsudvalg har besluttet at droppe den ene million kroner, man ellers havde sat af til driften. For hvis vi ikke kan få en praktiserende læge til Vollsmose, kunne de penge have været med til at betale for fx en samfundsmediciner til at lave noget arbejde i Vollsmose i samarbejde med Indvandrermedicinsk Klinik på OUH, siger hun.

- Den slags ville vi have haft mulighed for at snakke om, hvis vi havde haft en tættere dialog mellem kommune og region.

Annonce
Annonce
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

GOG forlænger med stregtalent

Annonce