x
Annonce
Langeland

Strynø drømmer om egen efterskole: Arbejdsgruppe skal undersøge mulighederne

Formand for Øhavens Smakke- og Naturcenters bestyrelse, Kjeld Tønder Hansen, forklarede, at centrets økonomi ikke hænger sammen, når Magleby Fri- og Efterskole til sommer stopper øhavslinjen. En ny efterskole på Strynø kan være løsningen. Foto: Catrine Madelaire
Bestyrelsen for Øhavets Smakke- og Naturcenter samlede knap 30 mennesker mandag aften på Strynø for at lodde stemningen for at oprette en efterskole på centret. Nu har seks af de fremmødte dannet en arbejdsgruppe, der skal undersøge konkrete muligheder.

STRYNØ: Til sommer stopper Magleby Fri- og Efterskole sin linje på Øhavets Smakke- og Naturcenter. Det har fået centres bestyrelse til at tænke nye tanker om fremtiden. For med efterskolens farvel bliver bundlinjen rød.

Mandag aften samledes knap 30 strynboere for at vende bestyrelsens forslag om at oprette en efterskole på smakkecentret. Tanken er, at skolen skal have sin egen bestyrelse og økonomi, men etableres i smakkecentret.

- Smakkecentret har museums- og naturoplevelser, og vi har en primitiv teltplads. Men det hænger ikke sammen økonomisk. Vi har brug for en ekstra indtægt, sagde formand Kjeld Tønder Hansen på mødet.

Stemningen var positiv blandt de fremmødte. For udover at kunne styrke smakke- og naturcentret, vil en efterskole kunne skabe arbejdspladser og generelt styrke erhvervslivet på Strynø.

Men det store arbejde med at etablere en efterskole blev diskuteret.

- Hvis vi skal starte vores egen efterskole, er det et kæmpe arbejde. Helt hvordan vi skal gribe det an, ved jeg ikke. Vi mangler en god pose penge og ressourcer. Så hvis det skal lykkes, må vi starte med at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan arbejde på at afsøge mulighederne, lød det fra John Sørensen, der sidder i smakkecentrets bestyrelse.

Ønsket fra bestyrelsen er, at der inden 1. oktober 2020 ligger en ansøgning klar, for det er fristen, hvis efterskolen skal starte i august 2021. Men det vil kræve en større indsats i form af blandt andet papirarbejde og fondssøgninger. For der skal stilles økonomisk sikkerhed for at få projektet godkendt.

Annonce

Øhavets Smakke- og Naturcenter

Centret har blandt andet udstillinger for børn og voksne, guidede aktiviteter, sælsafari, en tur i en smakkejolle eller havkajak.

I udstillingen ”Over Ø og Hav” kan man opleve ”Øhavets Big Five” – fem temaer, som er særlige for Det Sydfynske Øhav og især området omkring Strynø.

De fem temaer står som ”øer” i den fysiske udstilling på Øhavets Smakke- og Naturcenter.

I 2016 og 2017 var centret ved at gå konkurs. Der var røde tal på bundlinjen, og centret fyrede den mand, der var ansat.

Herefter kørte centret et år med frivillig arbejdskraft, hvor mange på Strynø lagde en indsats.

2017 måtte Langeland Kommune og Naturturisme bevilge et ekstraordinært driftstilskud på 200.000 kroner.

Året forinden havde Nordea fonden, Friluftsrådet og LAG smøåøerne bevilget 5,3 millioner kroner til udstillinger.

Centret har siden 2018 haft en aftale med Magleby Fri- og Efterskole, der har haft en øhavslinje for efterskoleleverne på centret. Efterskolen har opsagt aftalen med udgangen af dette års skoleår grundet økonomi.

Øhavets Smakke- og Naturcenterhar eksisteret siden 1993.

Modglobalisering

Trods det store arbejde, der ligger i at undersøge mulighederne for at realisere dømmen om en efterskole på Strynø, kom der mange forskellige tanker på banen.

Ole Mortensen, der er forhenværende museumsinspektør på Langeland, sagde:

- Det er jo forfærdeligt, at noget, der er brugt så mange penge på, skal gå til. Hvis centret skal have en fremtid, så ser alt ud til, at det skal være en efterskole. Den skal have en præcis kant i forhold til andre efterskoler, vi har omkring os. Vi ligger i et område, hvor søfarten spiller en stor rolle. Det bør være en maritim efterskole. Vi har Oure med sejllads, men det her er noget helt andet. En efterskole her kunne måske blive den første vej for 9. og 10. klasses elever ind i søfarten. Det er et erhverv, der har brug for arbejdskraft.

Tanken om en maritim efterskole blev nuanceret yderligere af Rie Aagaard.

- Efterskoleophold i dag er top-tjekkede. De faciliteter, er der ikke her. Men her kan der gøres noget andet. Jeg tror, at der lige nu ikke er en antiglobalisering, men en modglobalisering, hvor det at være helt tæt på naturen, og blandt andet have med joller at gøre, der er bygget, som man har bygget dem i 100 eller 1000 år, kan tiltrække en lille gruppe nørdede unge. Jeg tror, der er en trend nu, og at det er den fortælling, man skal have med en efterskole her, sagde hun.

Erfaringer udefra

Forestillingen om, at der på smakkecentret kan tilbydes en smal, men efterspurgt profil på en efterskole, bakkes op af Kristian Hansen fra Den sejlende Højskole. Han var inviteret med til mødet for at give sine erfaringer med højskolen videre - et projekt, som han har taget initiativ til.

- Jeg har måske nogle erfaringer, som kan være interessante for Strynø og opstarten af en ny efterskole der. Jeg vil gerne være sparringspartner i opstartsfasen, sagde han.

Den sejlende Højskole er et nyt initiativ, der startede som pilotprojekt i 2019 og i år har planlagt i alt otte togter, hvor deltagerne lærer om sejlads, navigation og om dét at indgå i et arbejdsfællesskab. Kristian Hansen ser en god sammenhæng mellem en maritim efterskole på Strynø og Den sejlende Højskole.

- Vi er begge forankret i Det Sydfynske Øhav. Jeg tror på, at vi i fremtiden kunne være hinanden sparringspartnere på uformel vis. Og desuden vil det give mening at lægge os ind i hver vores fødekæde; hvor en efterskole tager fat på eleverne i slutningen af folkeskolen, vi tager fat på elever, der måske har været i lære eller i gymnasiet og er på vej ud i det voksne liv. Og så kan de i det Sydfynske Øhav også læse videre på en af søfartsskolerne her, sagde han.

Kristian Hansen mener, at der længe har manglet en introduktion til den maritime verden for unge, og han ser blandt andet en meget praksis-orienteret undervisningsform som et fællestræk mellem Den sejlende Højskole og en efterskole på Strynø.

- Efterskoleophold i dag er top-tjekkede. De faciliteter, er der ikke her. Men her kan der gøres noget andet, sagde Rie Aagaard under mødet. Foto: Catrine Madelaire.

Haltende økonomi

Mens mange snakkede konkrete idéer og visioner, var der flere, der hæftede sig ved smakkecentrets økonomiske situation.

Per Chantbou mener, at en efterskole kan være løsningen for fremtiden, men han lagde vægt på, at smakkecentrets økonomi er væsentlig at få på plads forud for andre projekter.

- Jeg ser en opgave i at få smakkecentrets økonomi på plads i første omgang. Og så skal vi finde ud af, hvad fremtiden skal være. For økonomien skal være grundlaget. Man skal kunne holde sig ovenvande - også selv om efterskoledrømmen går i vasken. Det er helt afgørende.

Per Chantbou nævnte blandt andet, at det er en stor opgave at søge fondsmidler. Og at det ikke er givet, at der kan hentes penge hjem inden 1. oktober i år.

- Man er nødt til at have en plan b også, sagde han.

Trods adskillige spørgsmål til smakkecentrets økonomiske situation, kunne Kjeld Tønder Hansen ikke svare præcist på, hvor store økonomiske vanskeligheder, der er i vente. Det mest håndfaste svar var, at økonomien ikke hænger sammen, når efterskolelinjen stopper til sommer.

- I øjeblikket arbejder en revisor på at danne det fulde økonomiske overblik over økonomien. Så jeg kender det ikke i øjeblikket, sagde han flere gange under mødet.

Mødet sluttede med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Per Chantbou (selvstændig), Sune Krohn, Anders Gormsen (lærer), Andreas Skjoldborg Knudsen (præst på Strynø) samt John Sørensen og Kjeld Tønder Hansen (begge i smakkecentrets bestyrelse).

Ole Mortensen (tv) havde inviteret Kristian Hansen (th) fra Center for maritim arkitektur med til mødet, så han kunne give sine erfaringer med Den sejlende Højskole videre. Foto: Catrine Madelaire.
Knap 30 var mødt op for at snakke om en efterskole på Strynø i Smakkecentrets lokaler. Foto: Catrine Madelaire.
Hvis der skal oprettes en ny efterskole på smakkecentret, kræver det, at der bliver bygget flere værelser. Her ses efterskoleelever fra Magleby. Foto: Catrine Madelaire.
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Skoler og daginstitutioner åbner torsdag den 16. april: - Det kommer til at være en anden hverdag, end den vi kendte før corona

Læserbrev

Debat: Sydfynske trafikprojekter på dagsordenen nu

Coronakrisen har sat meget i stå og i de seneste uger har vi i Folketinget brugt mange kræfter på adskillige hjælpepakker til mange forskellige sektorer for at hjælpe Danmark så skånsomt som muligt gennem krisen. Nu er tiden kommet til også igen at se fremad. Væksten er ikke alene gået i stå, den er også slået tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi fra statens side hurtigt får gang i nye projekter, der kan skabe og understøtte ny vækst, beskæftigelse og udvikling. I Venstre har vi nu meldt ud og opfordret til forhandlinger om igangsættelse af infrastruktur- og trafikprojekter. Det sydfynske trafikprojekt ”Fra Omvej til Genvej” skal på dagsordenen i Folketinget nu og sammen med Lolland/Falster dermed skabe hurtigere trafikkorridor fra Sydfyn til Femernforbindelsen, som forventes at komme om nogle år. Her på den sydfynske side handler det om en ny omfartsvej på Tåsinge, og på Lolland-siden om en fremskudt færgehavn. Projektet vil give øget og hurtigere fremkommelighed. På den måde vil projektet medvirke til at gøre Svendborg, Langeland og hele det sydfynske område attraktivt at investere i som virksomhed og samtidig styrke bosætningen. Allerede i disse år inden Femernforbindelsen er etableret, mærker man tydeligt, at trafikmængden øges hen over Tåsinge og Langeland. Derfor skal dette vigtige trafikprojekt på dagsordenen nu. Samtidig udestår der også investeringer i at færdiggøre investeringer i støjskærme fra Svendborgmotorvejen og et stykke frem mod Svendborgsund. En del er lavet. Det resterende bør sættes i gang nu. Og det er ligetil at gå i gang med nu. Helt oplagt er det naturligvis også nu at få sat gang i cykelstiprojektet fra Ollerup til Svendborg. Nu har staten chancen for at gå foran og give et projektet et godt startskud. Lad os komme i gang. Kære regering. Sæt infrastrukturplan på dagsordenen nu, og indkald til forhandlinger. Sæt disse sydfynske trafikprojekter på planen. Der er behov for det.

Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Annonce