Annonce
Fyn

Storebæltsbroen står igen til at blive malket: Flere partier vil bruge bropenge til infrastruktur

Blandt andet det fynske erhvervsliv har tordnet mod, at broafgiften på Storebæltsbroen bliver brugt til formål, der intet har med broen at gøre. Arkivfoto: Laust Jordal
Flere borgerlige partier vil igen bruge bilisternes betaling på Storebæltsbroen til at betale for nye veje, togskinner og anden infrastruktur. Kun Nye Borgerlige siger klart nej.

Bilisterne på Storebæltsbroen skal næppe gøre sig de store forhåbninger om, at det bliver billigere at køre over broen end den allerede vedtagne nedsættelse af taksten. Tværtimod kan de kommende forhandlinger om en ny langsigtet infrastrukturplan ende med, at betalingsanlægget ved Storebælt kommer til at betale en del af milliardregningen.

- Vi har brug for pengene, hvis vi skal foretage alle de investeringer, vi gerne vil, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, før regeringen i dag præsenterer sit udspil.

Før valget i 2019 fremlagde V, K, LA og DF da også et fælles udspil til en infrastrukturplan, hvor pengekassen på Storebælt skulle bidrage med 7,9 milliarder kroner. Planen indeholdt nye veje og anden infrastruktur for i alt 110 milliarder kroner. Herunder penge til en udvidelse af motorvejen syd om Odense, påpeger Kristian Pihl Lorentzen.


Vi har brug for pengene, hvis vi skal foretage alle de investeringer, vi gerne vil.

Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører


- Det er vigtigt, at motorvejen udbygges, og på samme vis er der behov for investeringer over hele landet. Derfor har vi brug for pengene fra Storebælt, siger transportordføreren og understreger, at de samme partier også har været med til at sætte taksten på Storebæltsbroen ned med 25 procent. Foreløbigt dog kun med 15 procent, da den fulde nedsættelse først slår igennem i 2023, når den vestfynske del af motorvejen er udvidet.

Annonce

Hensyn til andre broer

Selv om De Konservatives gruppeformand Mai Mercado som fynskvalgt folketingsmedlem har tordnet mod at bruge betalingen på Storebæltsbroen til formål, der intet har med broen at gøre, står partiets transportordfører Niels Flemming Hansen på mål for valgudspillet.

- Bilisterne kommer jo ikke til at betale mere for at køre over broen, siger han.

De fire borgerlige partier lægger i deres infrastrukturudspil fra 2019 heller ikke skjul på, at det er slut med at sætte taksten mere ned på Storebæltsbroen. Det skyldes hensynet til at få nok trafik på en mulig kommende Kattegatbro og Femernforbindelsen, der åbner i 2029.

Dansk Folkepartis transportordfører Hans Kristian Skibby vil heller ikke afvise, at brokassen på Storebælt skal bidrage til finansieringen af nye veje, togskinner og anden infrastruktur.

- Nu afventer vi, hvad regeringen foreslår, siger han.

Annonce

Minister på banen

De Radikales transportordfører Rasmus Helveg Petersen træder også vande ved at henvise til, at det er op til regeringen at komme med et forslag til finansiering.

Måske bliver sløret løftet i dag, når transportminister Benny Engelbrecht præsenterer  regeringens samlede trafikplan. På et læsermøde på fyens.dk har ministeren om brotaksten på Storebælt sagt, at taksten ikke må blive så lav, at folk ikke vil køre over Femernforbindelsen. Endvidere, at han synes det giver god mening at bruge bropenge til blandt andet udvidelsen af Fynske Motorvej.

Nye Borgerlige melder som eneste parti klart ud, at det ikke vil røre bropengene på Storebælt.

- Det skal være slut med at hale penge ud af broen. Danskerne betaler i forvejen en høj skat, og der er råd til at lade ny infrastruktur betale over skatten. Det skal bilisterne på Storebælt ikke betale for. Det er en underlig skævvridning. Vi betaler heller ikke for at køre over Lillebæltsbroen, siger partiets finansordfører Lars Boje Mathiesen.

Malkebroen på Storebælt

  1. Storebæltsbroen fra 1998 kostede 21,4 milliarder. Den blev finansieret via lån, der skulle betales af brugerne af broen. Trafikken over broen er vokset næsten år for år og i stedet for at lade betalingen for at køre over broen kun gå til afviklingen af gælden, har Folketinget haft et godt øje til brokassen.
  2. I 2009 indgik VK-regeringen sammen med S, DF, SF, R og LA den store langsigtede infrastrukturaftale ”En grøn transportpolitik”, hvor der blev afsat 94 milliarder til et løft af den kollektive trafik og anlæg af nye veje m.v. Den aftale, der nu skal følges op af en ny tiårsplan. Pengene i 2009 blev primært fundet via de almindelige skatteindtægter, men for første gang blev bilisternes betaling på Storebæltsbroen også brugt som finansieringskilde. I alt ni milliarder blev trukket ud af broen ved at forlænge gældsafviklingen med 5-6 år.
  3. Efter Fyens Stifstidendes kampagne ”Broafgift nej tak” blev i 2015 vedtaget en rabat på 40 procent for pendlere på Storebælt, og i 2017 blev det fulgt op af yderlige en rabat til pendlerne og en takstnedsættelse på 25 procent for alle brugere af broen. Dog sådan, at taksten i første omgang er sat ned med 15 procent, og den fulde nedsættelse på 25 procent slår først igennem i 2023, når den igangværende udvidelse af Fynske Motorvej er slut. Samtidig valgte Folketinget igen at tage penge op af brokassen. Denne gang 2,4 milliarder til netop udvidelsen af motorvejen og igen blev gældsafviklingen  på broen forlænget.
  4. Før valget i 2019 indgik V,K, LA-regeringen en aftale med DF om investeringer i infrastruktur frem til 2030 for i alt 110 milliarder. Aftalen er dog aldrig udmøntet efter regeringsskiftet, og nu indkalder transportminister Benny Engelbrecht (S) alle partier til forhandlinger. I de borgerlige partiers plan fra 2019 skulle Storebæltsbroen bidrage med 7,9 milliarder, og som noget nyt lød forslaget også på at trække 5,8 milliarder ud af Øresundsbroen.
  5. I den annullerede borgerlige aftale fra 2019 slog partierne fast, at taksterne på Storebælt ikke ville blive sat yderlige ned af hensyn til indtjeningsgrundlaget for den kommende Femernforbindelse og en brugerbetalt Kattegatforbindelse.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce