Annonce
Fyn

Store oplevelser på små spillesteder: Forhekset af magisk rytme-shaman

Marilyn Mazur er især kendt som percussionist, men som "almindelig" jazztrommeslager er hun også eminent. Foto: Simon Staun
Odense Jazz Festival har bevidst benyttet mindre spillesteder til den første udgave af festivalen. Onsdag var avisen med PåTaget og på Dexter, hvor henholdsvis Waidtløw/Waidtløw Quartet og Marilyn Mazur Special 4 tryllebandt publikum.
Annonce

Jazzfestival: 65-årige Marilyn Mazur er et unikum af flere grunde: Hun er autodidakt percussionist. Hun har været fast medlem i Miles Davis' band. Hun har turneret med Wayne Shorter. På et proppet Dexter har hun medbragt et instrument-hav, der fylder halvdelen af scenen og må have taget lige så lang tid at sætte op som Orange Scene på Roskilde Festival. Og så spiller hun med en fantasi og nænsomhed, som er uden sidestykke.


Alsidigheden og kompleksiteten er enorm. Det ene øjeblik rammer kvartetten et ambient, meditativt udtryk, mens det efterfølgende nummer er halsbrækkende powerjazz med trommespil i særklasse.

Simon Staun, anmelder


Marilyn Mazurs koncert med Special 4 er mit første livemøde med den uortodokse musiker, der lægger fra land med at slå små forsigtige slag på de fleste bækkener, gonger, raslekæder og tibetanske bedeklokker. Måske for at vække dem blidt til live. Eller introducere dem for publikum, som lytter med en sjælden fordybelse.

Musikken er meget organisk både i opbygning og udtryk, og at se - og høre - melodierne træde i karakter er nærmest som at se en blomsterspire skyde op af mulden. Det tager tid. Men er man tålmodig, venter synet af en smuk blomst forude.

Kontrabassist Klavs Hovman og Marilyn Mazur har spillet i et væld af bands sammen siden 1980'erne. Privat danner de også par. Foto: Simon Staun

Den i Danmark bosatte japanske pianist Makiko Hirabashi, som Mazur har spillet sammen med i 17 år,  har komponeret "Kite", som tager publikum med på en magisk flyvetur. Marilyn Mazur er som en troldkvinde, der leder efter de rette ingredienser til trylledrikken. Et lille skvæt gong. Et drys chimes og lidt klagende sang, der minder om en sibirisk shamans hvisken. Så er formularen ramt lige i øjet og øret.

Annonce

Telepatisk kommunikation

Alsidigheden og kompleksiteten er enorm. Det ene øjeblik rammer kvartetten et ambient, meditativt udtryk, mens det efterfølgende nummer er halsbrækkende powerjazz med trommespil i særklasse. Det virker som et musikhistorisk- eller geografisk foredrag, hvor man på lidt over en time får lov at rejse med til Fjernøsten, Afrika og Mellemøsten. Det er surrealistisk, at blot fire musikere formår det.

Program Odense Jazz Festival:

Fredag 31. juli:

Kl. 16: Hans Ulrik Young Quartet, PåTaget

Kl. 19: Morten Haxholm Contemporary Quartet, Studenterhus Odense

Kl. 21: Jakob Bro solo, PåTaget

Lørdag 1. august:

Kl. 16: Anders Malta Quintet, PåTaget

Kl. 19. Ubatuba, Studenterhus Odense

Kl. 21: Mathias Heise Quintet, PåTaget

Trompetist Jakob Buchanan er også central i det, man på engelsk kalder soundscapes. Lydlandskaber. Hans lyd emmer af en fundamental melankoli og en sfærisk flair, som er skabt til Mazurs ekspressive kompositioner. Hans spil får mig til at tænke på The Savage Rose, men det er sjovt nok kontrabassist Klavs Hovman, som var med i den berømte gruppe mellem 1990 og 1992.

Hovman har samarbejdet med Mazur siden midten af 1980'erne og er også hendes side man privat. Deres symbiose er tydelig på Dexter, hvor kommunikationen er telepatisk.

Når Marilyn Mazur folder sine vinger helt ud, er der ingen grænser for associationerne. På blot et enkelt nummer får hun mig til at til at notere følgende på min blok: Lyden af blomsterblade, der folder sig ud. Torden i det fjerne. Myrer, der kravler på en hul træstub. En måges hæse skrig over havet. En regndråbes fald fra blad til jord. Bissende køer. Elverpigers sarte fodtrin. Jætter i kamp ...

Hvis man sætter pris på musik, som sætter sanserne og fantasien fri, kan jeg ikke komme på noget, der matcher Marilyn Mazur og Special 4. Undervejs nævnes der blot to eller tre titler på de udvalgte sange. Men det betyder ikke noget. Jeg har allerede givet dem mine egne titler.

Annonce

Fremtiden tegner blændende

Tre timer tidligere sidder jeg på PåTaget oven på et parkeringshus. Det virker måske tåbeligt at gå bagud i tid, men det giver god mening, da Waidtløw/Waidtløw Quartet slutter deres koncert med nummeret "Back and Forth". Det animerer til tidsforskydelser.

Albert Waidtløw på guitar (tv), Lasse Funch på trommer og Anton Langebæk på kontrabas understregede, at Odense Jazz Festival har fokus på de unge talenter. Foto: Simon Staun

De 25 publikummere bag duggede ruder får en usædvanligt intim koncert, hvor det ud over iørefaldende musik er iøjnefaldende, hvor stolt tenorsaxofonisten Claus Waidtløw er af sin guitarspillende søn, Albert Waidtløw. Hver gang sønnen brillerer med en solo, træder farmand til side og står med et bredt smil og begejstringen lysende ud af øjnene.

Men han har bestemt også noget at være stolt af. Den blot 18-årige guitarist spiller med en moden- og kyndighed, mange dobbelt så gamle guitarister ikke matcher. Både på de lånte jazzstandarder, Kenny Burrells "Lyresto" og Claus Waidtløws egne kompositioner viser den purunge Waidtløw, at fremtiden tegner blændende.

Tenorsaxofonist Claus Waidtløw kunne ikke skjule sin fryd, når sønnen Albert Waidtløw foldede sig ud på guitar. Foto: Simon Staun

Det ville være unfair ikke at rose kontrabassist Anton Langebæk og den bækkenbyggende ekvilibrist bag trommerne, Lasse Funch.

Funch funkler med sit overdådigt veldoserede spil til en veloplagt eftermiddagskoncert, som skaber fundamentet for en forrygende onsdag til Odense Jazz Festival.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce