Annonce
Faaborg-Midtfyn

Store fynske landbrug slår sig sammen

Brahetrolleborg bliver nu en del af stordriften i Agro-Alliancen. Foto: Agro-Alliancen
Agro-Alliancen og Brahetrolleborg Gods har indgået en driftsaftale - efter årets høst skal Agro-Alliancen drive Brahetrolleborgs 225 hektar agerjord.
Annonce

Brahetrolleborg: Den fynske landbrugsalliance, Agro-Alliancen begynder efter årets høst at drive de 225 hektar med agerjord hos Brahetrolleborg Gods. Aftalen er første led i Agro-Alliancens strategi om at udvide jordarealet, og i det hele taget at tænke nye landbrugspartnerskaber og forretningsmodeller for dyrkning af jord, skriver Agro-Alliancen i en pressemeddelelse.

Agro-Alliancen er et eksisterende samarbejde mellem landbrugene på Egeskov og Ravnholt Gods. Den nye aftale med Brahetrolleborg er flerårig og det første led i rækken af nye samarbejdsaftaler, som Agro-Alliancen har ambitioner om at indgå, fortæller Bo Jensen, direktør Agro-Alliancen i en pressemeddelelse.


For os handler det ikke kun om at drive jord, men at dyrke jorden i respekt for de ønsker og de værdier, som ejeren af jorden har.

Bo Jensen, direktør Agro-Alliancen


- Vi har gennem det seneste halve år forhandlet om, hvordan vores konkrete samarbejde kunne sammensættes. For os handler det ikke kun om at drive jord, men at dyrke jorden i respekt for de ønsker og de værdier, som ejeren af jorden har. I den netop indgåede aftale er vi kommet hinanden godt i møde, og i første omgang dyrker vi Brahetrolleborgs jord som vores eget. Over tid, skal vi så begynde at indgå i et tættere partnerskab, hvor vi i højere grad kan udnytte hinandens kompetencer, fortæller han.

Annonce

Langt samarbejde

På Brahetrolleborg handler det om at udnytte kompetencer og ekspertise bedst muligt, fortæller godsejer Catharina Reventlow-Mourier.

- Vi ser Agro-Alliancen som en stærk samarbejdspartner og som en professionel organisation, der har forståelse for den type virksomhed, vi er. Vi håber på, at det bliver et langt og positivt samarbejde, siger hun.

Fem fastansatte og tre høstmedhjælpere driver de over 2000 hektar i Agro-Alliancen. Foto: Agro-Alliancen

Landbrugsdrift er ikke kerneforretningen på Brahetrolleborg, der primært har fokus på skovproduktion, juletræer og pyntegrønt.

Agro-Alliancen har en ambition om at fordoble sit agerbrug indenfor de kommende fem år. Der arbejdes derfor på højtryk med at finde en model for, hvordan fremtidige aftaler kan se ud.

Agro-Alliancen

Agro-Alliancen er et driftsfællesskab mellem Ravnholt Gods og Egeskov Slot på Fyn.

Alliancen driver pt. 2150 hektar i agerbruget, hvorpå der dyrkes frøgræs, spinat, raps og kløverfrø samt fremavl af hvede, rug og byg.

Arbejdskraften i Agro-Alliancen består af fire traktorførere, tre høstmedhjælpere og en direktør.

- De udfordringer, som dansk landbrug står overfor, tror vi, er nemmere at overkomme i samarbejde med hinanden, hvor vi i fællesskab kan sætte nyt lys på nye potentialer. Vi kan ved at dyrke større arealer, være mere fleksible og udnytte de stordriftsfordele, vi opnår ved at gå sammen, fortæller Bo Jensen.

Og der satses på partnerskaber i stedet for klassiske forpagteraftaler.

- Vores mål er at indgå i partnerskaber med dem, hvis jord vi dyrker. Vi vil gerne forme individuelle aftaler, som tager højde for bortforpagterens værdier, ressourcer, samt den risikoprofil det enkelte sted er villig til at indgå i. Vi vil skabe et fællesskab, hvor vi deler potentialer med hinanden, og hvor man stadig kan føle ejerskab over sin jord, siger Bo Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce