Annonce
Fyn

Stor stigning i antallet af unge med psykiatriske diagnoser udfordrer økonomien

Et stigende antal unge har fået en psykiatrisk diagnose, og det får udgifterne til de specialiserede socialområde til at stige, også i Odense Kommune. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen forventer i 2020 et merforbrug på 15 mio. kroner. Modelfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere unge med psykiatriske diagnoser har brug for støtte for at kunne bo selv. Og en lille gruppe har så alvorlige problemer, at de kræver omfattende hjælp. Udgifterne til området er de sidste år vokset med 10 mio. kroner om året, og fremover bliver problemerne større, vurderer chef og ekspert.

De kommer ind fra gaden, fra egen lægen eller fra psykiatrisk afdeling. De bliver spottet, fordi deres lejlighed gror til i rod, eller forbi bunken med ubetalte regninger hober sig op.

Sådan lyder én karakteristik af den gruppe af unge, der de senere år er blevet et stadig mere påtrængende problem for både personalet og økonomien i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF) i Odense.

For at kunne klare sig får de støtte i eget hjem eller hjælp til at lære at klare sig selv (efterværn), mens andre flytter ind på et opholdssted.

Især en lille gruppe på mellem 25 og 30 unge er særlig svær at håndtere. De har så massive og i flere tilfælde livstruende problemer, at de har brug for at blive hjulpet af specialister. Det foregår på det, der i kommunal terminologi kaldes "midlertidigt botilbud", til priser mellem 35.000 og 250.000 kroner om måneden.

Det betyder, at BSF de sidste to år har haft ekstra udgifter på 10 mio. kroner mere pr år, og udviklingen stopper formentlig ikke her. Forvaltningen kalkulerer foreløbig med et merforbrug på 15 mio. kroner i 2020.

Annonce

Det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde for voksne dækker over hjælp til personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. De kan enten have en medfødt lidelse, fået en sygdom senere i livet eller have været ude for en ulykke. Mange har derfor have problemer med at arbejde eller tage en uddannelse eller at bo selv.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har problemer med at overholde budgettet, fordi udgifterne til opholdssteder for unge, plejefamilier og midlertidige botilbud (Servicelovens paragraf 107) er steget fra 2017 til 2019 med 20 mio. kroner. En del af disse udgifter skyldes efterværn oprettet til unge med ophold i andre kommuner.

Forventningerne er, at udgifterne vil vokse med 15 mio. kroner til næste år.

Odense er langt fra alene om at have problemer her - det er en tendens, som går igen over hele landet. En opgørelse fra KL viste i august 2019, at udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med 1,8 milliarder kroner på fem år.

Stigningen i behovet for bostøtte eller midlertidig boliger skyldes især et stigende antal af danskere med en psykiatrisk diagnose. De har brug for en særlig indsats i hverdagen og står for 80 procent af udviklingen.

Fra 2015 til 2018 er antallet af voksne danskere med en diagnose vokset med 30.625, en stigning på over 12 procent. Stigningen er især stor for de 18-29-årige.

Kilde: Odense Kommune og Kommunernes Landsforening (KL)

Odense er ikke alene

Odense er ikke alene om at stå i en svær situation her på et område, der regnskabsteknisk kaldes "det specialiserede socialområde."

Kommunernes Landsforening (KL) har kigget på problemet og konstaterer, at udfordringerne går igen i hele landet. De skyldes især en markant stigning i antallet af unge mellem 18 og 29 år, der har fået en eller flere psykiatriske diagnoser. Og den udvikling medfører, at flere har brug for en særlig indsats.

Det har fra 2015 til 2018 betydet, at godt 6000 flere danskere over 18 år har fået tildelt hjælp til at bo selv eller er kommet i et botilbud.

Svært at forudse udvikling

Hjælpen gives efter Serviceloven, og kommunerne kan derfor ikke bare finde alternative og billigere løsninger. De ekstra udgifter udfordrer derfor kommunernes budgetter, for så bliver politikerne nødt til at finde pengene inden for andre områder.

Derfor er der også et politisk pres i øjeblikket fra kommunerne mod Christiansborg for at finde flere penge til området.

En af kommunernes udfordringer er, at det er svært at forudsige udviklingen på grund af målgruppens komplekse problemer. Som chef for området, Jacob Lindegaard Knudsen, siger:

- Vi kan se, at mange unge bukker under over det store pres, der følger med det at være ung i dag. Nogle af dem har haft en børnesag, som er lukket for en del år siden, men så banker livet pludselig på. De skal have hjælp til bare det at stå op og være i livet og træne de udfordringer, de har.

- Nogen er stærkt knyttet til det psykiatriske system og kan også være selvmordstruet - ja nogen af dem er så dårlige, at de skal have døgndækning, og så bliver behandlingen dyr. Under et kan vi sige, at det er borgere, der har betydeligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne og særlige sociale problemer. Nogle gange kombineret med et misbrug.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce