Annonce
Søsiden

Se alle Søsiden-billederne: Om bord på verdens største restaurering af et sejlskib

Solid mekanik i dette flotte kabinet agterude forbinder det dobbelte nød-rat med roret lige nedenunder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Firmastbark Peking er verdens største renoveringsprojekt for et sejlskib til museumsbrug. Den 110 år gamle Kap Horn-farer åbner for publikum i 2023. Søsiden forhånds-kikkede om bord i Hamborg.

HAMBORG: Målt på pris er renoveringen af den legendariske firmastbark Peking syv gange så dyr som Nationalmuseets genbygning af Marstal-skonnerten Bonavista.

Projektet med at gøre den 110 år gamle Kap Horn-farer så god som ny løber op i små 300 millioner kroner fra den tyske statskasse. Dermed er forvandlingen af Peking fra et forsømt problembarn i New York til en flot attraktion i Hamborg verdens hidtil dyreste renovering af et sejlskib til museumsbrug.

Status for Peking lige nu er, at projektet vel er omkring trekvart færdigt.

Annonce

Efter omfattende renovering og genopbygning af bl. a. skrogets stål, dækket, master, rig, lastrum og spil på Peters Werft ved Elben, blev Peking for et års tid siden slæbt til sin nuværende, midlertidige kajplads.

Her ved Hamborgs gamle havnemuseum er frivillige og professionelle i gang med den videre renovering, før firmasteren kan åbnes permanent for publikum.

Indtil det nye nationale havnemuseum er forventet færdigt i slutningen af 2020'erne, vil Peking ligge her langs den historiske kaj med de gamle havnekraner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Det vil nok aldrig ende ...

Tidligere i efteråret holdt arbejdet en pause og åbnede ”byggepladsen” for besøg i begrænset omfang. Søsiden, der også besøgte Peking på Peters Werft i sommeren 2019, kikkede igen om bord i Hamborg.

Vel er Pekings todo-liste stadig lang, men det er ikke svært at danne sig et indtryk af rammerne for det færdige resultat. Standarden synes høj. Skitsen til en maritim attraktion i verdensklasse toner allerede frem.


- Vi starter rekonstruktionen af ​​interiøret i år og vil gerne færdiggøre hele Peking-projektet i 2023.

Ursula Richenberger, projektleder for Peking og for Hamborgs kommende havnemuseum


Noget af det der mangler er genopbygningen af interiøret. Det gælder fx kaptajnens kahyt.

- Vi starter rekonstruktionen af ​​interiøret i år og vil gerne færdiggøre hele Peking-projektet i 2023. I begyndelsen vil korthusets indre blive rekonstrueret. Derefter vil kahytterne i brodækket på bagbord side følge, fortæller projektleder for Peking og for det nye havnemuseum, Ursula Richenberger til Søsiden.

Indretning af kahytter og kaptajnens salon er et af de ventende projekter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Ursula Richenberger erkender også, at projekt Peking er en tidsmæssig uendelig størrelse:

- De manglende ting om bord vil være en konstant opgave for os. Den vil sandsynligvis aldrig ende.

Senere projekter vil være det forsvundne ene anker samt redningsbådene.

Selvom Peking kun skal flyde, ikke sejle, er det også planen, at den for et syns skyld udstyres med et eller flere sejl specielt konstrueret til udstilling.

FAKTA: Firmastbark Peking af Hamborg - 110 års historie

1911: Levering fra Blohm & Voss-værftet i Hamborg til rederiet F. Laeisz. Jomfrurejse på 11.000 sømil til Valparaiso. Retur fra Sydamerikas vestkyst med chilesalpeter (som reelt er næringsrig havfugle-møg, guano, skrabet af klipper).
1914: Under 1. verdenskrig interneres Peking i Valparaiso, Chile.
1920: Peking overgives til Italien som krigs-skadeserstatning.
1923: Peking købes tilbage af F. Laiesz og genindstættes i salpeter-farten.
1927: Ændres til kombineret fragt- og skoleskib.
1929: Kaptajn Irving Johnson smalfilmer en Kap Horn-runding på Peking. Fantastisk dokumentation. En god halv time på dvd.
1932: Peking sælges til England og ombygges til stationært skoleskib. Skifter navn til Arethusa.
1939: Anvendes af de britiske styrker i anden verdenskrig under navnet HMS Pekin.
1945: Navneskift igen til Arethusa. Skibet anvendes til internat.
1975: Sælges til museum i New York. Navnet ændres til Peking.
2002: Første forhandling med New York-
museum for at få Peking til Hamborg.
2013: Venneforeningen - Freunde der Viermastbark Peking - stiftes med det formål at redde skibet og at få det til Hamborg.
2015: Den tyske stat bevilger ca. 1 mia kr. til nyt nationalt havnemuseum i Hamborg - herunder lift og renovering af Peking.
2016: Peking klargøres i New York for transport til Hamborg.
2017: Dokskibet Combilift III fragter Peking fra New York til Brunsbüttel. Efter 85 år er den legendariske Flying P-Liner tilbage på Elben. Slæbes den sidste etape til overdækket dok hos Peters Werft i Wevelsfleth ved Elben-bifloden Stör.
2020: Hovedparten af renovering afsluttet på Peters Werft. Peking slæbes i september til det nuværende havnemuseum i Hamborg. Planlagt fortsat renovering - bl. a. udført af frivillige - forsinkes af corona.
2021: Kortvarig, antalsbegrænset og restriktiv adgang for publikum til ”byggepladsen” om bord.
2023: Peking forventes færdigindrettet som museum og vil åbne for publikum.
Ultimo 20’erne: Peking forhales til det færdige, nationale havnemuseum i Hamborg.  sosn

Annonce

Mange originale dele

Vores rundgang på Peking viser en allerede nu meget autentisk renovering og genopbygning med optimal praktisk mulig respekt for det oprindelige fragtskib anno 1911.

Den største bevarede træ-genstand er dækkets korthus - bestiklukaf - og det sammenhængende skylight. Efter den helt store omgang afsluttet med 15 gange teakolie fremstår begge dele som højglansskinnende nye.

Korthuset - eller bestiklukafet - er renoveret til højeste standard afsluttet med 15 lag olie. Sammenbygget er skylightet med lysindtag til kaptajnens salon. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings ”dåbsattest” som nybygning nummer 205 fra Hamborg-værftet Blohm & Voss. Et andet sted om bord hænger et lignende skilt vedrørende renoveringen på Peters Werft - en opgave som Blohm & Voss også bød på. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Efter mange års forfald i New York er det lykkedes at renovere det flotte korthus, også kaldet bestiklukaf.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dele af rattene er udskiftet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det centrale, dobbelt hovedrat med konsol og rist midtskibs foran korthuset. Rattet er lidt "snyd". Det er ikke tilkoblet roret. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I dag kan moderne fragtskibe styres med computer og joystick. For 110 år siden var det noget anderledes. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Solid tysk mekanik i rattets konsol agter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Foruden "dåbsattesten" fra 1911 for byggeværftet Blohm & Voss er Peking nu også udstyret med dette anno 2020-skilt fra Peters Werft ved Elben-bifloden Stör. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Store metal-komponenter som master, ræer, brasespil, kapstaner og ankerspil er også renoverede original-dele ligesom de nyrensede koøjer af messing. Doraderne - luftindtag - er dog nylavede.

I det nittede skrog er i alt forarbejdet omkring 1000 kvm stål. I udskiftningen er taget højde for, at styrken ikke mere behøver at kunne modstå ocean-sejlads.

En del af det omfattende riggerabejde er udført af Peking Takler Team med deltagelse af bl. a. mandskab fra det danske skoleskib Georg Stage. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Spillene til at brase ræerne - masternes tværgående bomme - var noget nyt , da Peking blev bygget i 1911. Nu er de renoveret. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Når låget på denne pullert drejes, fungerer den også som luftindtag til dækket nedenunder. Smart tænkt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings dæk er fyldt med flotte, historiske detaljer - omend valget af tovværk synes nutidigt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det flot renoverede ankerspil ude under bakken, dvs. det forhøjede dæk ved stævnen. På dækket ovenover står et fod- og håndkraft-drevet såkaldt gangspil for løft af anker. Det ene anker bortkom i New York-tiden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Alt metal på Pekings dæk står skinnende nylakeret. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Brasespillet kræver flere mands håndkraft for at virke. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Et blik ud over midterdækket med den forbindende gangbro. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Der er brugt omkring 1500 kvm oregon pine til Pekings dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Peking var et fragtskib med dertil hørende store luger på dækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Døre som disse kan klare en orkan ved Kap Horn - med dækket sejlende i havvand. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings fordæk - også kaldet bakken. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ved Pekings bovspryd ligger en række mindre museumsfartøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Disse stave stikkes ind i fordækkets gangspil, når ankeret skal hives op med håndkraft.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings bagbord anker. Det andet er på uopklaret vis bortkommet under det lange og forsømte ophold i New York. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det hvide kabinet ved siden af masten er en nybygget nedgang til lastrummene. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den nye publikums-adgang til lastrummet er også holdt i passende maritim, rustik stil. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Det nye plankedæk af oregon pine er lagt ved hjælp af bl. a. 3D-scanneteknik.

Nye elevatorer og trapper fører fra dækket ned til de to dæks renoverede lastrum under lugerne. Vildt imponerende oplevelse at stå her.

Før Peking igen åbner for publikum installeres også plancher og andet til visualisering af firmasterens legendariske historie - herunder 34 rundinger af Kap Horn.

Fra en udstillet model. Det er tanken, at Peking skal have et eller flere sejl for et syns skyld. Foto: Søren Stidsholt Nielsen


En fin lille del-model af Peking har fundet vej om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Når Peking er færdig vil den også rumme plancher og andet til visualisering af dens historie. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I lastrummet. Det gule er en mast og det stålblanke er en ferskvandsbeholder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I  det underste lastrum er der i dørken skabt denne åbning til et kik ned i ballasten af cement. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Et kik opad fra det nederste lastrum. Øverst oppe bagsiden af dækslugen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En net model. Vintersyssel for Pekings frivillige er at udføre det store net under bovsprydet. Nettet er en sikkerhed for arbejdende søfolk og kan også forhindre forsejl i at ryge i havet. Det rigtige net skal være klar til april. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den midterste åbning er skabt for at kørestole og bevægelseshæmmede kan passere. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Agterude i nederste lastrum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Stadig i lastrummet.  Cement, stål, træ og nitter ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings lastrum fordelt på to dæk kunne fragte omkring 5000 tons gødning i sække. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Imponerende syn. Pekings nederste og højeste lastrum, 100 meter langt og op til 12 meter bredt. Under Pekings hjemsejladser fra Chiles vestkyst har rummene været fyldt af sække med gødning - læs: havfuglemøg indsamlet fra kystens klipper. Det nitrat-holdige fuglemøg til anvendelse i Europas landbrug blev også kaldt chilesalpeter eller guano. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De to gennemgåede dæk med lastrum er flot renoveret eller nybygget. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Alle Pekings fire master går gennem dækkene og hviler på bunden af skibet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En solidt udført lille luge i siden af lastrummet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Her står vi på det øverste lastrums dæk og kikker forud. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Indhegningen af åbningerne ved lugerne er ikke oprindelig, men etableret for publikums sikkerhed. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Foruden trappeadgangen til lastrummene er der også indrettet elevator fra hoveddækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings øverste lastrum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Ærø

Iza Alfredsens første regionsrådsmøde: - Det gik ligeså fredeligt som det konstituerende møde i kommunen

Annonce