Annonce
Faaborg-Midtfyn

Stor juletradition aflyst: Ingen juleshopper i år

Det er Ringe Handelsstandsforening, der står bag den traditionsrige juleshopper-konkurrencen, der samler flere tusind mennesker på Torvet to søndage i december. I år er konkurrencen aflyst. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Det er en "brandærgerlig" Mickael Simonsen, der må meddele, at den traditionsrige juleshopper-konkurrence i Ringe for første gang i mange år ikke bliver til noget. Han opfordrer folk til at lægge julegave-indkøbene lokalt alligevel.
Annonce

Ringe: Ingen lodsedler, ingen lodtrækning på Torvet og ingen præmier.

Julen bliver anderledes i Ringe i år. Den traditionsrige juleshopper-konkurrence er nemlig aflyst.

- Vi er brandærgerlige, for det har været Ringes vartegn, og folk har været virkelig glade for det, siger Mickael Simonsen, indehaver af Outdoor Fyn og formand for aktivitetsudvalget i Ringe Handelsstandsforening, der i mange år har stået bag konkurrencen.

Hvert år op til jul har kunder i Ringe kunnet få en lodseddel, når de handler i en af butikkerne i Ringe. Lodsedlerne har man kunnet udfylde med navn og adresse, og hvis man var heldig, kunne man vinde gavekort på 200, 10.000 eller hele 25.000 kroner til byens butikker.


Det tager alligevel noget tid at udvikle en juleshopper, og helt ærligt så har vi ikke haft en plan B. Vi har ikke vidst, hvordan corona-situationen har udviklet sig, og så har det været svært at agere.

Mickael Simonsen, Ringe Handelsstandsforening


Vinderne er hvert år blev udtrukket på Torvet over to søndage i december, hvor man skal være til stede for at få gavekortet med hjem.

Det har lokket flere tusind mennesker til Ringe. Og det er netop derfor, at Ringe Handelsstandsforening har set sig nødsaget til at aflyse konkurrencen i år.

Ifølge Mickael Simonsen var der mere end 200.000 lodsedler i puljen i sidste år. Det svarer til lige så mange juleindkøb i Ringes butikker. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

- Det kan ikke lade sig gøre på grund af corona. Vi havde håbet på, at forsamlingsforbuddet og restriktionerne ville have tilladt det. Men det er desværre sådan, det er i år, lyder det fra Mickael Simonsen, der ikke umiddelbart ser nogen mulighed for at afvikle udtrækningen på anden vis.

- Det tager alligevel noget tid at udvikle en juleshopper, og helt ærligt så har vi ikke haft en plan B. Vi har ikke vidst, hvordan corona-situationen har udviklet sig, og så har det været svært at agere.

Annonce

Læg pengene lokalt

Selvom konkurrencen udebliver i år, opfordrer Mickael Simonsen alligevel folk til at støtte det lokale butiksliv.

- Juleshopper er et tiltag, vi har lavet, for at holde handlen herhjemme. Men jeg vil også sige, at vi i år oplever en ekstrem stor opbakning qua coronakrisen. Derfor håber jeg ikke, at den manglende juleshopper vil kunne ses på omsætningen, siger han.

- Vores opfordring er i hvert fald stadig at lægge pengene lokalt, lyder det.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce