Annonce
Langeland

Stor gårdbrand ved Fuglsbølle: - Det bliver ikke godt igen

Brandfolkene havde travlt ved gårdbranden ved Fuglsbølle. Foto: Anna Stærbo

Torpe: Den mørke og blæsende fredag aften på Langeland blev afbrudt af blå blink fra flere brandbiler og politibiler. Der var nemlig gået ild i en gård på Fuglsbøllevejen tæt ved Fuglsbølle på Langeland.

- Vi har brandvæsen og politi dernede, og brandvæsnet arbejder med at bekæmpe branden. Der er ild i hele huset, så det tager lidt tid, sagde Kenneth Tannquist, vagtchef ved Fyns Politi.

Ifølge politiet havde der ikke været fare for hverken personer eller dyr. På stedet ville politiet dog ikke oplyse, om der var nogen i huset, da branden brød ud.

Det er i hovedhuset på en flerlænget gård, at branden opstod. Omkring halvanden time efter brandens opståen, var der udefra ikke nogen flammer at se.

- Det ydre hus står der endnu. Det er det indre hus, der er fuldstændigt brændt ned, lød det fra en ansat ved Fyns Politi, som var på stedet.

Beboerne skal ifølge politimanden nok ikke regne med at kunne tage hovedhuset i brug lige foreløbig.

- Det bliver ikke godt igen, lød det.

Anmeldelsen om branden indløb til Beredskab Fyn klokken 17.51. Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvordan branden er opstået.

- Det skal vi i gang med at undersøge nu, meddelte vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Det går jo godt

Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Fyn

Flaskehals syd om Odense: Transportminister erkender voldsom trængsel på motorvejen

Annonce