Annonce
Svendborg

Stoppet efter to dage: Underskriftindsamling for Gudbjerg-lukning blev upopulær

Malene Kuhr Nielsen og flere andre borgere i Gudme ønske sig, at Stokkebækskolen reduceres til to matrikler, og dermed bør skolen i Gudbjerg lukkes. Privatfoto

Mens mange borgere i den nordøstlige del af Svendborg Kommune kæmper for at bevare tre afdelinger af Stokkebækskolen, er der også kræfter i Gudme, der kæmper for lukning af Gudbjerg skole for at fremtidssikre Stokkebækskolen.

Gudme/Gudbjerg/Hesselager: En gruppe borgere i Gudme har gjort sig upopulære ved at foreslå lukning af skolen i Gudbjerg og i stedet bevare alle ni årgange på skolen i Gudme og lave indskoling på skolen i Hesselager med børn fra 0. til 6. klasse.

Initiativtager til forslaget er Malene Kuhr Nielsen, der bor i Gudme og har tre børn på skolen i byen.

Hun fortæller, at hun sammen med en række andre borgere i Gudme tirsdag morgen startede en underskriftsindsamling til fordel for deres forslag med henblik på at aflevere det som et høringssvar til skolebestyrelsen inden fristen den 13. november.

Allerede torsdag fjernede de dog underskriftsindsamlingen fra disken hos den nystartede købmand i Gudme, fortæller Malene Kuhr Nielsen.

- Folk er blevet kede af det, og nogle er blevet sure - blandt andet på facebook - over vores forslag til at organisere Stokkebækskolen på en ny måde, siger hun som forklaring på, at underskriftsindsamlingen er stoppet.

Planen er dog stadig at aflevere forslaget med de 53 underskrifter, de nåede at indsamle, til skolebestyrelsen, så deres forslag kan komme med i betragtning, når skolebestyrelsen skal beslutte fremtiden for Stokkebækskolen.

For selvom nogle er blevet kede af det, mener Malene Kuhr Nielsen stadig, at det upopulære forslag er den bedste løsning for at fremtidssikre Stokkebækskolen - og området i det hele taget.

Annonce

Fremtidssikring

- Det er ikke vores ønske at lukke Gudbjerg by. Vi har et ønske om at fremtidssikre vores skole og gøre den tilflytterattraktiv, argumenterer Malene Kuhr Nielsen.

Hun peger på, at netop muligheden for at sende sine børn på en lokal skole, der dog har samtlige klassetrin fra 0. til 9. klasse, i hendes optik er mest attraktivt for tilflyttere.

- Det, synes vi, ville være et rigtig stærkt signal. Det eneste, der går tabt i vores løsningsforslag, som vi ser det, det er det her parallelklassesamarbejde, som lærerne på Stokkebækskolen gerne vil have, fordi parallelklasserne ikke vil være på samme matrikel.

Hun afviser, at man kan se forslaget som kimen til en landsbyfejde.

- Der er nogen, der er blevet rigtig kede af det, og det er rigtig ærgerligt, for alt det, jeg gerne vil ude i vores område, det er jo netop at styrke samarbejde på tværs af byskiltene. Vi skal se os som ét område og ikke flere små byer, og så skal vi prøve at styrke det, vi har og gøre det attraktivt for dem, der bor her, og dem der har lyst til at flytte hertil, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Skærmkaos i myndighederne

Det er ikke kønt, når myndigheder må trække på skuldrene og sige, at det er der vist ikke noget at gøre ved. Det er tilsyneladende, sådan sagen om en reklameskærm på Ring Nord ved Svendborg hænger sammen. For selvom politiet mener, at den er vildledende og til ulempe for trafikken, har det ingen betydning, når Svendborg Kommune skal tage stilling til en byggetilladelse. Det vil være magtfordrejning, siger Svendborg Kommune. Det er der jo ingen grund til at betvivle, når sådan et fint ord bliver smidt på bordet. Men så kan politiet vel…? Nej, for det er kommunen, der er vejmyndighed, og derfor kan politiet ikke sætte foden ned og stoppe byggeriet, lyder det fra den uniformerede ordensmagt. Politiet kan kun beordre en nedtagning af skærmen, når den er sat op. Og det er der jo heller ingen velfunderede grunde til at betvivle, når politiet siger det. Det er noget snørklet og også til at trække lidt på smilebåndet af. Men det har jo den konsekvens, at det er blevet mindre sikkert at køre bil på Ring Nord. Og trafikforsker Harry Lahrmann er bekymret på vegne af trafiksikkerheden, når der generelt bliver sat flere og flere skærme op i det danske trafiklandskab. Derfor går det selvfølgelig heller ikke, at myndighed a peger på myndighed b, der peger på myndighed a. Og så sker der så ikke mere. Det her lyder og ligner et hul i bureaukratiet, og det skal stoppes. Hvis det er en tredje myndighed, der kan rede trådene ud og slå fast, om det er en kommune eller politiet, der kan stoppe trafikfarlige skærme på forhånd, så er det bare at komme i gang. Ellers må lovgiverne på banen og skabe klarhed. Mon ikke der også findes mere trafikfarlige skærme end den på Ring Nord, nu hvor politiet ikke mener, at den skal tages ned. Men det er hverken rimeligt over for trafikanterne eller de erhvervsfolk, der står bag sådanne skærme, at vi i Danmark i 2020 ikke har en myndighed med hjemmel til at stoppe sådan et projekt, før der er brugt penge eller lavet buler i bilerne eller det der er værre.

Annonce